Cykelrytteren Michael Rasmussen er dybt skuffet over, at Bjarne Riis har valgt at se bort fra ham efter lange kontraktforhandlinger.
»Jeg er i en choktilstand lige nu«, siger Michael Rasmussen.
»Jeg er utrolig skuffet og ked af det. Det er noget, som har stået på gennem lang tid, og jeg havde rigtig meget lyst til at køre cykelløb igen for Bjarnes hold«, siger Michael Rasmussen.
Formen var fin
Den danske holdejer har givet Michael Rasmussen vished for, at det ikke var den sportslige form, som stod i vejen for et nyt samarbejde mellem de to.
Riis dropper Michael Rasmussen
»Jeg ved fra Bjarne, at der ikke ligger sportslige grunde bag beslutningen. Men ellers ved jeg ikke noget. Det skal du spørge Bjarne om«, siger han.
Den tidligere vinder af bjergkonkurrencen i Tour de France har også snakket med andre hold om en mulig kontrakt.
Saxo Bank har i dag offentliggjort rytterlisten for 2011, og her indgår Rasmussen altså ikke. Der er 25 ryttere på listen - med italieneren Massimo Tossato som seneste erhvervelse.
FOTO
Der er otte danske ryttere på Riis' hold.
Har andre samtaler
Rasmussen, den tidligere vinder af bjergkonkurrencen i Tour de France har også snakket med andre hold om en mulig kontrakt.
»Ja, jeg har haft andre samtaler, men det var dette hold, som jeg gerne ville køre for. Derfor føles det rigtig, rigtig dårligt lige nu«, siger Rasmussen.
ritzau
fortsæt med at læse


























