Efter en 2010 sæson uden de store opmuntringer har den tidligere VM-sølvvinder i pointløb Trine Schmidt næret forventninger om at kunne puste nyt liv i karrieren i sit ny job på et af verdens stærkeste kvindelige firmahold Garmin-Cervélo. Noget tyder på, at det lykkes, for på dagens 94,5 km lange 2. etape i Tour of Qatar var den 22-årige dansker med hjem i det afgørende udbrud på syv ryttere, der etableredes efter cirka 35 km. Og selv om Trine Schmidts manglende spurtstyrke betød, at hun måtte tage til takke med syvendepladsen, er det en glimrende og yderst tiltrængt opmuntring både for Trine Schmidt selv og dansk kvindecykling i det hele taget. Ventede på holdkammeraten »Med tre km til mål angreb jeg, men jeg fik hollænderen Adriana Visser fra HTC-Highroad med, og da jeg vidste, at jeg ingen chance ville have for at slå hende i en spurt, valgte jeg at opgive satsningen, selv om jeg havde rigtigt gode ben«, fortæller Trine Schmidt på sin hjemmeside. »Vi havde også Alexis Rhodes med i udbruddet, og jeg håbede på, at hun kunne vinde, fordi hun er meget hurtig. Desværre blev hun lige netop slået af hollænderen Ellen van Dijk fra HTC-Highroad, men jeg synes, det blev en fantastisk dag for mig, for det er meget længe siden, at jeg har været med helt fremme i så skrapt et selskab«. Også nr. 7 sammenlagt Trine Schmidt indtager nu også den samlede syvendeplads med et minus på 32 sekunder til dagens etapevinder, der ligeledes er den ny indehaver af førertrøjen 15 sekunder foran tyskeren Charlotte Becker (HTC-Highroad) og med yderligere seks ned til Trine Schmidts hollandske holdkammerat Iris Slappendel. Fra Trine Schmidt ned til nr. 8, den australske vinder af 1. etape, Rochelle Gilmore, er der 1.32 minut, så der skulle være gode chancer for, at danskeren bevarer sin topplacering efter sidste etape i morgen. På denne optræder Trine Schmidt i øvrigt i løbets ungdomstrøje, selv om den rettelig tilhører Ellen van Dijk.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Forfatter: Forfatter: Mine små døtre skal ikke stå i et omklædningsrum og kigge ned i gulvet, mens fremmede mænd vasker sig
-
Amerikansk dødsdømt henrettet i nat
-
»Det føltes som dommedag«: De er blevet latterliggjort, men har udviklet sig til en hær med imponerende styrke
-
Forhadt metafor er svær at komme til livs: Her er årets hadeudtryk fra kontorlandskabet
-
Vanopslagh laver joke om sin egen kokain-sag
-
Det er en old school klassisk film i pagt med ’Alle præsidentens mænd’ og ’Spotlight’
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
60 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Qasam Ijaz