Ved sæsonens start blev det ny luxembourgske storhold Team Leopard Trek udstyret med positionen som nr. 1 på den verdensrangliste, den internationale cykelunion, UCI, udarbejdede på baggrund af de professionelle mandskabers sammensætning efter diverse rytterskifter. Men endnu må truppen, der styres af Brian Nygaard og Kim Andersen, vente på den første sejr, selv om det også i dag var uhyre tæt på. Således formåede den italienske sprinter Daniele Bennati heller ikke på næstsidste etape i Tour of Qatar at kæmpe sig først over stregen, men igen måtte han nøjes med at være lige ved. Dobbelt succes for Renshaw Denne gang måtte han se sig slået af australieren Mark Renshaw (HTC-Highroad), mens den belgiske eksverdensmester Tom Boonen (Quick Step) besatte tredjepladsen. Den 28-årige Renshaw, der sædvanligvis anvender sine sprinterkvaliteter på at bringe briten Mark Cavendish frem til succes, har ikke vundet, siden han sidste år slog til på en etape i Post Danmark Rundt. I dag fik han yderligere belønning, idet han også erobrede førertrøjen fra landsmanden Heinrich Haussler (Garmin-Cervélo), der kun blev nr. 4 på etapen og nu er seks sekunder bagud på andenpladsen, mens Bennati følger lige efter med et minus på 15 sekunder. Brasiliansk sejr på Mallorca På Mallorca var det Bennatis landsmand, debutanten Giacomo Nizzolo, der viste Leopard-Treks farver i front. Også her var det sprinterne, der dominerede, og lidt overraskende var brasilianeren Murilo Fisher (Garmin-Cervélo) foran den tredobbelte spanske eksverdensmester Oscar Freire (Rabobank). Nizzolo besatte femtepladsen og beviste dermed, at han var i stand til at tage kampen op med nogle af de skrappeste afsluttere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Brevkasse
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























