Seks af de syv ryttere på det ny luxembourgske storhold Team Leopard-Trek, som er i gang med Ruta del Sol, var blandt de mange, der fik en ordentlig lussing på den 161,8 km lange 2. etape fra Almuñécar til Adra. Fränk Schleck var ene om at repræsentere mandskabet i den førergruppe på 43 mand, der nåede samlet til mål med den 25-årige franskmand Jonathan Hivert (Saur-Sojasun) som vinder i en tæt dyst mod spanieren Francisco Ventoso (Movistar), der først kunne afgøres ved at studere målfotoet, mens den tredobbelte spanske eksverdensmester Oscar Freire (Rabobank) fulgte på tredjepladsen. Kongeetape allerede på andendagen Det var kongeetapen, feltet præsenteredes for allerede på andendagen af styrkeprøven i Andalusien, hvor omgivelserne levede op til løbets navn med strålende solskin og temperaturer op til 25 grader. Efter det sidste af de tre krævende bjerge gik det direkte ned mod målet de sidste 32 km, og i finalen kunne Fränk Schleck intet stille op mod de spurtstærke folk, som havde formået at sidde med i front til vejs ende. Måtte vente længe på holdkammeraterne Storebror i den berømte luxembourgske cykelfamilie krydsede målstregen som nr. 19, og han måtte vente en rum tid på holdkammeraterne. Hollænderen Tom Stamsnijder ankom med et minus på 19.45 minutter og 3.12 minutter senere dukkede Andy Schleck, Giaccomo Nizzolo, Dominik Klemme, Anders Lund og Jens Voigt op. De befandt sig i en gruppe på 35 ryttere, der nåede til mål som de sidste af de 118 fuldførende, og her sad også den franske indehaver af førertrøjen Jimmy Engoulvent, men Saur-Sojasun mandskabet havde den tilfredsstillelse, at Hivert vandt etapen. Spanier overtog førertrøjen Den samlede førsteplads har nu spanieren Marke Irizar (RadioShack), der i går kun gik glip af sejren med få brøkdele af et sekund på enkeltstarten. Belgieren Jurgen Van den Broeck (Omega Pharma-Lotto) og amerikaneren Levi Leipheimer (RadioShack) følger henholdsvis et og to sekunder efter. Fränk Schleck har som nr. 18 et minus på 20 sekunder, og han er i sagens natur den eneste af Leopard-Treks aktører, der kan gøre sig håb om at komme hjem med en hæderlig samlet placering. Skrappe stigninger indbød til angreb Med sin tre skrappe klatreudfordringer indbød etapen til angreb, og efter flere forsøg skabtes da også en femmands offensiv, som kom til at præge den indledende fase. Spanierne Javier Ramirez (Andalucia), David De La Cruz (Caja Rural) og Aritz Etxebarria (Orbea) samt italieneren Marco Marcato (Vacansoleil) og franskmanden Romain Sicard (Euskaltel) slap fri efter knap 30 km, og de fik hurtigt pæn afstand til feltet. På vej op mod toppen af det første bjerg Puerto de Polopos – udenbfor kategorierne – i 1.085 meters højde kom der gang i sagerne bagude, og dermed var det, der skulle udvikle sig til en meget begivenhedsrig udfordring, i fuld gang. Ramirez vandt bjergspurten, mens nogle af hans følgesvende faldt fra og en gruppe på 20 mand, hvor Leopard-Trek havde Fränk Schleck og Anders Lund med, nærmede sig bagfra. Colombianer til modangreb Javier Ramirez fortsatte alene op ad den næste stigning Puerto Albunol – 1. kategori – mens Colombias tidligere U23 verdensmester Fabio Duarte (Geox-TMC) optog jagten. På toppen med cirka 65 km til mål havde Duarte endnu ikke fanget Ramirez, men det skete på nedkørslen. Ramirez stillede sig tilfreds med at have scoret så mange point i bjergkonkurrencen, at han er så godt som sikker på at vinde den sammenlagt. Spanieren lod sig falde tilbage, mens Duarte kæmpede videre frem mod den sidste bjergspurt på Alto de Berja – 3. kategori. Colombianeren krydsede stregen med et forspring på 1.52 minutter til den første forfølgergruppe, og med 32 km til mål, hvor det gik i susende fart nedad, lignede det et dødsdømt foretagende. Afstanden mindskedes da også hastigt, men Duarte stred godt imod, samtidig med at feltet ikke var interesseret i at hente ham for hurtigt, så først med knap 10 km tilbage var colombianerens eventyr slut.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Det var et megachok, da hun fik diagnosen, for hun var det mest friske menneske, der altid var i bevægelse«
-
En lille, men alligevel stor, forandring er på vej på din lønseddel
-
Sagen er større end én influencer og ét råd
-
Nu er Kinas leder kommet med sin første offentlige kommentar om USA's angreb på Iran
-
Samme dag, som Trump truede med at udslette Iran, kom en techkæmpe med en advarsel, der kan være endnu mere alvorlig
-
»Om en uge ville der komme en efterlysning i radioen. Særlige kendetegn: et stort sår i sjælen«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Først da Kåre Quist blev rigtig voksen, forstod han, at hans barndom måske »ikke var helt almindelig««
Lyt til artiklenLæst op af Camilla Stockmann
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ole Morten Nygård
Da min kræftsyge mor bad mig om at tage hendes liv, besluttede jeg, at hun skulle spørge mig tre gange
Palads
Kronik af Annegrete Juul
tema
»Jeg tvivler på, Europa kan blive militært magtfuldt uden en rigtig krig«
Lyt til artiklenLæst op af Sebastian Stryhn Kjeldtoft
00:00


























