Himmelstormer er ikke til at stoppe

alsidig. Slovakken Peter Sagan har i Sardinien Rundt vundet tre ud af fire etaper.
alsidig. Slovakken Peter Sagan har i Sardinien Rundt vundet tre ud af fire etaper.
Lyt til artiklen

Efter to sejre på let stigende opløbsstrækninger demonstrerede det slovakiske stortalent Peter Sagan (Liquigas) sin formidable alsidighed, da finalen på den 174,2 km lange 4. etape i Sardinien Rundt indbød sprinterne til at brillere.

LÆS ARTIKEL Stortalent siger tak for sidst i knivskarp kamp mod stjerne

For minsandten om den 21-årige himmelstormer ikke også formåede at sætte de etablerede spurtstærke afslutter på og dermed sikre sig sin tredje gevinst ud af fire mulige, samtidig med at han også udbyggede sin føring i den samlede stilling.

Fører nu med 14 sekunder sammenlagt
Sagan afviste i opløbet italienerne Manuel Belleti (Colnago-CSF) og Roberto Ferrarii (Androni-Gioccatolli), som begge tidligere i år har sejret i massespurter, mens den mest vindende af samtlige aktive cykelryttere Alessandro Petacchi (Lampre) med en femteplads beviste, at han så småt er på vej tilbage efter en sygdomsplaget indledning på sæsonen.

LÆS ARTIKELDobbelttriumf for stjerne efter lang sejrspause Med 10 bonussekunder for førstepladsen tog Sagan også afstand til sine nærmeste rivaler i det samlede klassement. Den italienske toprytter Damiano Cunego (Lampre) er nu 14 sekunder bagud, mens den colombianske klatrer Jose Serpa er yderligere to sekunder efter. Ingen af de to formåede at blande sig mellem de forreste, da et felt på 70 ryttere nåede samlet til mål, efter at russeren Arkimedes Arguelys (Katusha) og amerikaneren Jonathan McCarty (Spidertech), som havde været i udbrud i 155 km, blev hentet med knap 10 km til mål. Næste mål er Paris-Nice

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her