Chris Anker fulgte de store stjerner til dørs i hidsigt bjergridt

Slået.  Chris Anker Sørensen kunne sidde med helt til det sidste af dagens etape.
Slået. Chris Anker Sørensen kunne sidde med helt til det sidste af dagens etape.
Lyt til artiklen

Efter et mindre nederlag på førstedagen af Baskerlandet Rundt, hvor han satte 54 sekunder til, var Saxo Bank-SunGards Chris Anker Sørensen helt på toppen, da det i dag gjaldt 2. etapes 167 km fra Zumarraga til Lekunberri. I et hidsigt bjergridt over seks kategoriserede stigninger, var den 26-årige danske klatrespecialist med, da den afgørende udskilning skabtes på vej op ad Alto de Azpiroz fra hvis top, der var tre kilometer til mål. Hviderusser overrumplede rivalerne Frontgruppen bestod af 22 mand, og så godt som alle de etablerede stjerner var med. Hviderusseren Vasil Kiryenka (Movistar) overrumplede rivalerne med en offensiv umiddelbart før 1.000 meter mærket, og han holdt hjem med et forspring på to sekunder til de resterende 21. Tyskeren Andreas Klöden (RadioShack) vandt spurten i forfølgergruppen foran Andy Schleck (Leopard-Trek), mens Chris Anker Sørensen, der ellers ikke just er kendt for sin hurtighed frem mod stregen, blev nr. 4. Holdet arbejdede flot »Ja, når jeg kan blive treer i en spurt, viser det, at jeg er velkørende«, lyder det fra en glad Chris Anker Sørensen. »Jeg havde sagt til de andre under etapen, at jeg følte mig super, så de arbejdede flot for mig. I morgen skal jeg nok spare mig en enkelt dag i feltet og så håbe på, at der er overskud også på torsdagens meget svære etape«. Chris Anker bragte Danmark ind på verdensranglisten I øvrigt indebar fjerdepladsen, at Chris Anker Sørensen scorede Danmarks første verdensranglistepoint i denne sæson. Baskerlandet Rundt er et af de 27 løb, der tæller med i denne sammenhæng. Ganske vist var der kun tale om et enkelt point, men nu er Danmark i det mindste inde i varmen i det globale hierarki.

Efterslæbet fra i går betyder, at Chris Anker Sørensen sammenlagt 'kun' avancerede 22 pladser, så han nu er nr. 21 stadig 54 sekunder efter indehaveren af førertrøjen. Klöden ny mand i førertrøjen Den er nu i Andreas Klödens besiddelse, for som i de fleste andre spanske etapeløb er det også i Baskerlandet Rundt placeringerne, der tæller i tilfælde af, at rytterne har samme tid. Og efter placeringerne som nr. 3 og 2 på de hidtidige etaper er tyskeren bedre end gårsdagens sejrherre, spanieren Joaquin Rodriguez (Katusha), der i dag blev nr. 10. Den spanske olympiske guldvinder Samuel Sanchez (Euskaltel) blev nr. 11 og er dermed stadig på tredjepladsen i klassementet tidsmæssigt på høje med de to foranliggende, mens sidste års vinder af Baskerlandet Rundt, den 39-årige amerikaner Chris Horner (RadioShack), på fjerdepladsen er et sekund efter. Farvel til stortalent og nedtur for Porte Kunne Saxo Bank-SunGard glæde sig over Chris Anker Sørensens præstation, måtte det danske mandskab til gengæld tage afsked med stortalentet André Steensen, som udgik på grund af problemer med akillessenen. Og for australieren Richie Porte, der var udset som holdets anden trumf i løbet, udviklede etapen sig til den helt store nedtur, idet han kom i mål i den sidste gruppe på godt 20 ryttere med et minus på 18.46 minutter. Brødrene Schleck tog revanche Leopard-Treks to luxembourgske stjerne Andy og Fränk Schleck slap ligesom deres tidligere holdkammerat Chris Anker Sørensen klart bedre fra dagens strabadser, idet de blev henholdsvis nr. 3 og 8.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her