I en dramatisk finale med et voldsomt styrt et par hundrede meter fra mål holdt den britiske spurtkanon Marc Cavendish (HTC-Highroad) sig fri af de værste bataljer og susede over målstregen i Antwerpen-forstaden Schoten som vinder af den 99. udgave af Scheldeprijs. Tættest på den 25-årige eksplosive afslutter var russeren Denis Galimzyanov (Katusha), der lige netop undgik at ryge i asfalten, mens hviderusseren Yauheni Hutarovitj (FDJ) besatte tredjepladsen. Farrar og Weylandt i nærkontakt De vilde scener med flyvende mennesker og maskiner opstod, da sidste års amerikanske sejrherre Tyler Farrar (Garmin-Cervélo) og Team Leopard-Treks belgiske sprinter Wouter Weylandt kom i nærkontakt og begge mistede kontrollen over deres cykler. De røg omgående omkuld og blev liggende. En Sky-rytter kunne ikke undgå at ramme Weylandt og slog en kolbøtte inden det ublide møde med vejbelægningen, ligesom en Cofidis-rytter også blev revet med. Farrar har ondt i ribbene »Jeg har ondt i ribbenene, men tilsyneladende er der ikke sket noget rigtigt alvorligt. Nu må vi se, hvordan jeg har det de kommende dage«, sagde Tyler Farrar med henblik på søndagens Paris-Roubaix efter at have sundet sig. Som det ofte er tilfældet, tyder det på, at rytterne heller ikke i denne situation ikke har lidt tilnærmelsesvis så meget overlast, som det umiddelbart kunne frygtes. Har ikke haft heldet med sig For Cavendish var det sæsonens anden sejr, efter at han for cirka halvanden måned siden vandt 6. etape i Tour of Oman, og det var en tydeligt lettet brite, der kommenterede succesen. »Jeg har haft 35 løbsdage i år, men det har ikke været nogen særlig heldig start på sæsonen. I dag slap jeg imidlertid igennem med blot et enkelt styrt undervejs, som ingen betydning fik til sidst«, fortæller Mark Cavendish, der indskrev sig på sejrslisten for tredje gang efter 2007 og 2008 og dermed i den sammenhæng nåede op på højde med belgieren Peet Oellibrandt, der triumferede tre gange i begyndelsen af 1960’erne. Hentede første professionelle sejr i Scheldeprijs »Jeg kom ikke til at spille nogen rolle i hverken Gent-Wevelgem eller Flandern Rundt, så derfor er sejren ekstra velkommen«. »Også fordi dette løb har en helt speciel betydning for mig. Det var nemlig her, jeg for fire år siden vandt for første gang som professionel kort efter debuten for T-Mobile. Det er herligt, at det lige netop blev her, det lykkedes mig at bevise, at jeg har tur i den igen«. Tom Boonen styrtede to gange Scheldeprijs prægedes foruden af en del styrt - Tom Boonen (Quick Step) væltede to gange, uden at det dog sandsynligvis får betydning for hans Paris-Roubaix-deltagelse - af et langt fem mands udbrud, som først neutraliseredes 20 km fra mål. Frem mod finalen stod det klart, at de 200 kilometers strabadser ville munde ud i en massespurt. Hutarovitj forsøgte at køre en lang spurt, men havde Cavendish på hjul. De to var helt fri af de voldsomme begivenheder lige bag dem, og briten kunne uden problemer passere hviderusseren og sejre med flere længder.