Langt om længe kan Philippe Gilberts rivaler ånde lettet op. Den suveræne belgier, som indenfor de seneste 11 dage har vundet fire store løb kulminerende med Liège-Bastogne-Liège og i alt er noteret for syv gevinster i denne sæson, holder nu pause frem til Belgien Rundt starter 25. maj. Men inden den 28-årige Omega Pharma-Lotto kaptajn for alvor holder ferie, skal han onsdag og torsdag lige en tur omkring København og Nordsjælland sammen med landsmanden Tom Boonen (Quick Step) og den belgiske landsholdsansvarlige Carlo Bomans for at studere den rute, hvor kampen om VM-medaljerne skal stå om cirka fem måneder. Den største oplevelse i karrieren »VM er et af mine kommende store mål, men jeg må nok være realistisk og indse, at ruterne i 2012 og 2013 passer bedre til mig«, siger Philippe Gilbert. »At vinde i dag var den største oplevelse hidtil i min karriere, fordi Liège-Bastogne-Liège, lige siden jeg var lille dreng, har stået som mit drømmeløb«. Jagter den gule førertrøje »Men der er mange andre opgaver, jeg ser frem til at løse. Foruden VM handler der også om at erobre den gule førertrøje i Tour de France. Ikke forstået på den måde, at jeg satser på at vinde sammenlagt, men den gule trikot er noget helt specielt, og den vil jeg meget gerne have fingre i«. »Jeg var tæt på for to år siden, da kun ét sekund skilte mig fra førstepladsen, og nu håber jeg så på, at det lykkes i denne sæson«. »Derimod tror jeg, det varer nogle år endnu, før jeg prøver kræfter med Paris-Roubaix. Det er simpelthen for farligt, og jeg vil ikke risikere at spilde et par måneder af sæsonen på grund af et dumt uheld«. Glad for at Leopard-Trek tog ansvar Om sin seneste triumf siger Philippe Gilbert, at han på et tidspunkt frygtede, at løbet var ved at glide ham af hænde. »Da jeg ikke havde nogen holdkammerater omkring mig på Côte de la Haute-Levée, og der var kørt et udbrud af sted, syntes jeg, det så problematisk ud«, erkender Philippe Gilbert i forbindelse med den situation, der opstod efter cirka 85 kilometer. »Heldigvis tog Leopard-Trek ansvar, og senere fik jeg så samling på mine tropper igen. Men der var et øjeblik, da jeg var nervøs for, hvad der kunne ske«. Havde styr på brødrene »Det var også lidt delikat for mig, da jeg befandt mig ene mand mod Andy og Fränk Schleck til sidst. På den ene side var det min eneste chance at gå med, da de angreb, på den anden var der da en risiko for, at de kunne udnytte, at de var to«. »Derfor valgte jeg også at angribe på den sidste stigning Côte de Saint-Nicolas. Her kom Andy hurtigt i vanskeligheder, og selv om han kom tilbage, vidste jeg, at sejren var så godt som hjemme. Andy tog slæbet i håbet om at Fränk kunne overrumple mig, men jeg følte mig sikker på, at jeg uden det store besvær ville kunne vinde spurten«. »Der har hvilket et stort pres på mig i den seneste tid, men jeg var overbevist om, at jeg havde gjort alt, hvad der stod i min magt for at ramme topformen netop til denne periode. Jeg har arbejdet metodisk frem mod de løb, jeg nu har vundet, og efterhånden som resultaterne kom, styrkedes selvtilliden selvfølgelig også«.
Lyt til artiklen
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.
Få adgang til Politiken LydDenne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jobbet har ædt mit liv. Min kone har spurgt, om det var det her værd«
-
Datter rejser hjem for at være sammen med syg Mette-Marit
-
Jeg er den eneste i kupeen, der er ved sine fulde fem. Det er uhyggeligt!
-
De har større succes i udlandet end herhjemme. Når man hører deres nye plade, forstår man godt hvorfor
-
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
-
Hvis man ikke vidste bedre, ville man kalde det smukt. For Ivalo Motzfeldt er det mareridtet uden ende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Debatindlæg af Jakar Mnla
Nekrolog
De har større succes i udlandet end herhjemme. Når man hører deres nye plade, forstår man godt hvorfor
Lyt til artiklenLæst op af Pernille Jensen
00:00
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Henrik Stiesdal
Joachim Sperling
Debatindlæg af Eva Theilgaard Jacobsen




























