For den tidligere dobbelte Giro d’Italia-vinder Ivan Basso (Liquigas) var sæsonens store mål Tour de France, men her lykkedes det ikke Bjarne Riis’ tidligere kaptajn at få opfyldt sin ambitioner. Den 33-årige italiener måtte tage til takke med den samlede ottendeplads uden at have formået at sætte sit præg på løbet, og i det hele taget har det været vanskeligt for Basso at leve op til fordums storhed. Her på falderebet af sæsonen ser det imidlertid ud til, at Liquigas kaptajnen omsider har fundet tilbage på succeskursen, for i dag kunne han hyldes som samlet vinder af det fem etaper lange Giro di Padania i den nordlige del af hjemlandet. Kongeetapen blev afgørende Triumfen kom i hus takket være en brillant præstation på fredagens kongeetape, og på de afsluttende 170 km fra Rovereto til Monteggio Maggiore kunne Basso koncentrere sig om at forsvare den førertrøje, han havde erhvervet døgnet inden. Det voldte ham ikke større besvær, eftersom etapen endte ud i en massespurt, hvor den 22-årige nyprofessionelle Andrea Guardini (Farnese Vini) sikrede sig sæsonens 11 sejr, hvilket gør ham til den mest vindende italiener. Når Basso ikke havde brug for at være særligt toneangivende i dag, skyldes det den brillante præstation, han stillede til skue i går, og som virkelig bragte minderne om hans imponerende bedrifter frem. I mål med et forspring på 52 sekunder På den 184,6 km lange etape fra Noceto til San Valentino di Bretinoco forcerede Basso fra en udbrydergruppe, da der manglede godt seks kilometer op til målet i 1.320 meters højde. Ingen formåede at følge ham, og han krydsede stregen med et forspring på 52 sekunder til den italienske mester Giovanni Visconti (Farnese-Vini), 1.08 minut til Francesco Masciarrelli (Astana), 1.17 til Fortunato Baliani (D’Angelo&Antenucci) og 1.24 til Davide Rebellin (Miche). Tredje sejr i denne sæson Den etape blev altafgørende for løbets samlede udfald, idet de 10 første i mål også overtog de placeringer i det endelige klassement. Med hyldesten i dag som løbets vinder er Ivan Basso oppe på tre gevinster i år. Den første ligger helt tilbage til slutningen af februar, da han slog til i Grand Prix Lugano. Basso er på grund af rutens beskaffenhed ikke aktuel til den italienske VM-trup, der om godt to uger skal dyste om medaljer i Danmark. Det er til gengælde den dobbelte etapevinder i Giro di Padania Sacha Modolo (Colnago CSF) og Elia Viviani (Liquigas), der ligeledes vender hjem fra arrangement med en sejr.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trumps absurde løgn gik viralt, og han sagde aldrig undskyld. Men præsten skammer sig
-
Tidligere chef i Alternativet: Dansk Folkeparti har forstået noget, som stort set alle andre partier åbenbart har glemt
-
»Sport og sex./Jeg er god til begge dele«
-
Vietnamesiske Hieu tog i praktik på dansk gartneri for at lære om planter, men blev slemt skuffet: Han følte sig som billig arbejdskraft: »Jeg prøvede at sige, at det ikke var det, jeg havde regnet med«
-
Kræfteksperter stiller afgørende spørgsmål: Har de modet?
-
De unge ser forbavsede ud, da advokaten fortæller, at det kan give op til to års fængsel
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ole Bo Gleerup
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























