Alex Rasmussen er tilbage i Danmark efter et hektisk døgn, som har vendt fuldstændig op og ned på hans tilværelse. Den 27-årige tidligere firedobbelte verdensmester landede ved middagstid efter at være blevet sendt hjem fra sin deltagelse i Tour of Britain og fyret af sin amerikanske arbejdsgiver HTC-Highroad, da den internationale cykelunion UCI havde suspenderet ham. Troede faren var drevet over »Jeg aner ikke, hvad der nu skal ske. Jeg er helt knust, for jeg havde sådan glædet mig til at stille op ved VM i næste uge på dansk grund. Den chance kommer aldrig igen«, fortæller Alex Rasmussen undervejs hjem til familien på Fyn.
LÆS OGSÅ Brian Holm: Alex er ligeså uskyldig, som han er dum
»Det kom som lyn fra en klar himmel, da jeg i går fik beskeden om, at jeg er færdig. Jeg er ganske klar over, at jeg har dummet mig, og det kommer jeg sandsynligvis til at betale dyrt for«.
»Men faktisk troede jeg, at faren var drevet over, fordi jeg i en samtale med Anti Doping Danmark for nogle uger siden havde fået at vide, at de tre advarsler ikke lå inden for de 18 måneder, som er kritisk i den sammenhæng«.
»Åbenbart holder det regnestykke ikke. Nu kan jeg kun vente og se, hvad der sker. Selvfølgelig håber jeg inderst inde, at der kan findes nogle formildende omstændigheder, men jeg tør ikke tro på, det lader sig gøre«.
Derfor står Alex Rasmussen til karantæneTestet i Berlin, men ikke hjemme Her er Alex Rasmussens egen forklaring på, hvordan de tre skæbnesvangre advarsler er blevet udløst. »Jeg var taget til seksdagesløb i begyndelsen af 2010 Berlin, og her blev jeg testet af UCI, og så troede jeg egentlig at alt var i orden«, fortæller Alex Rasmussen.



























