Brian Holm: Alex er ligeså uskyldig, som han er dum

Skuffet. Brian Holm siger, at Alex Rasmussen må tage sin straf.
Skuffet. Brian Holm siger, at Alex Rasmussen må tage sin straf.
Lyt til artiklen

HTC-Highroads danske sportsdirektør Brian Holm fik den utaknemlige opgave at meddele Alex Rasmussen, at han er færdig på det amerikanske mandskab, efter at dopingkontrollanter fra Anti Doping Danmark og den internationale cykelunion, UCI, tre gange indenfor 18 måneder forgæves har søgt at træffe ham på de opholdssteder, han havde opgivet. Den 27-årige tidligere firedobbelte verdensmester blev kaldt til møde med sin landsmand og boss efter afslutningen på 4. etape i Tour of Britain og blev siden sendt hjem tidligt i morges.

LÆS OGSÅ Dansk cykelstjerne fyret for misset dopingtest

Holm råder Alex Rasmussen til at tage sin straf
»Alex var sønderknust, men jeg måtte i meget klare vendinger gøre ham klart, at han har overtrådt holdets regler i så alvorlig grad, at samarbejdet under ingen omstændigheder kan fortsætte«, siger Brian Holm.

»Samtidig fortalte jeg ham også, at jeg betragter ham for at være ligeså uskyldig, når det gælder indtagelsen af forbudte stoffer, som han er dum«.

»Jeg rådede ham til, at han tager den straf, der nu måtte komme, fordi der jo ingen tvivl er om, at han har overtrådte reglerne om at opgive de korrekte opholdssteder, men når man kender Alex, ved man også, hvor glemsom han er«.

Cykellandstræner: Alex må tage sin strafFortalte ikke holdet om forseelserne »Alene her i Tour of Britain har han to gange efterladt sin computer på hotellet, han kom i slutningen af august for sent til flyet, så han ikke nåede til start i Grand Prix Plouay, og han har præsteret det samme i forbindelse med Eneco Tour, hvor han dog nåede frem til at kunne deltage«. »Det siger jeg blot for at give et billede af, hvad der kan have ført til de episoder, som nu kommer til at koste ham dyrt«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her