Små sten på VM-vejene er en dansk fordel

flinsten. De danske veje er fyldt med små spidse trusler mod cykeldækkene.
flinsten. De danske veje er fyldt med små spidse trusler mod cykeldækkene.
Lyt til artiklen

De danske veje er fyldt med små skarpe flintsten, som kan give masser af punkteringer, når landevejsløbet ved VM bliver kørt på søndag.

Det vil give Jakob Fuglsang og de øvrige danskere en fordel, mener TV2-kommentatoren Rolf Sørensen.

Langt mellem punkteringer i Italien
»Det kan godt komme til at overraske nogle af de udenlandske ryttere. Specielt i landevejsløbet«, siger Rolf Sørensen.

»Danskerne kender jo til det og sørger for at tørre hjulene af og er hele tiden opmærksomme på ikke at komme ud i siderne af vejen«.

LÆS ARTIKEL Vejr og veje bekymrer storfavoritten

»Der er ikke så mange andre end danskerne, der ved det. Det er noget specielt i Danmark. Man punkterer meget tit - også på træningsture. I Italien kunne jeg køre 30.000 kilometer på de samme dæk uden at punktere«, forklarer Rolf Sørensen.

Regnvejr giver flere punkteringer

Hvis det bliver regnvejr på søndag, så vil de mange flintsten også blive et problem for danskerne.

»Hvis der er regnvejr, så kan man ikke vide sig sikker på, om man får en, to eller tre punkteringer i sådan et løb«, mener Sørensen.

Danmark stiller på søndag til start med Jakob Fuglsang, Chris Anker Sørensen, Nicki Sørensen, Lars Bak, Michael Mørkøv og Anders Lund på de 266 kilometer i Nordsjælland.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her