Mark Cavendish' danske ven og sportsdirektør Brian Holm spår, at briten kommer til at vise den regnbuefarvede verdensmestertrøje frem på fornem vis.
»Han bliver en værdig verdensmester. Det er sjældent, at verdensmesteren vinder ret mange cykeløb, men Mark har vundet mange løb i år, og han kommer også til at vinde mange løb i trøjen næste år«, siger Brian Holm.





























