Sponsor smækker kassen i for succeshold

truet. Juan José Cobo må formentlig lede efter en ny arbejdsgiver.
truet. Juan José Cobo må formentlig lede efter en ny arbejdsgiver.
Lyt til artiklen

Med spanieren Juan José Cobo som en højst overraskende vinder af Vuelta a Espana og ligeledes sammen med kollegerne på Geox-TMC på en suveræn førsteplads i løbets holdkonkurrence oplevede det spanske mandskab en afslutning på sæsonen som et af den internationale cykelsports mest succesrige. Men åbenbart var det ikke tilstrækkeligt for hovedsponsoren, den store italienske skoproducent Geox. I en kortfattet pressemeddelelse fra virksomheden hedder det nemlig, at den efter et år trækker sig ud af sit engagement, fordi tilstedeværelsen i denne idrætsgren ikke betragtes som strategisk betydningsfuld. Indbringer sagen for CAS Samtidig takker Geox den schweiziske chef for cykelholdet Mauro Gianetti for samarbejdet, men denne er tilsyneladende alt andet end begejstret for den aktuelle udvikling. I hvert fald blev erklæringen fra Geox kort efter fulgt op en officiel udmelding fra Club Deportivo Bike Live – det selskab, der driver mandskabet – hvor det tilkendegives, at det pludselig farvel vil blive indbragt for den internationale sportsdomstol CAS. Club Deportive Bike Live mener nemlig, at Geox bryder en kontraktlig forpligtelse og kræver derfor økonomisk kompensation fra det italienske firma. Ingen bankgaranti bag licensansøgning Det uventede brud kom angiveligt samtidig med, at ledelsen for Geox-TMC indsendte de indgåede rytteraftaler for sæsonen 2012 til den internationale cykelunion, UCI, som led i ansøgningen om status som WorldTour hold. Problemet i den forbindelse er blot, at det var Geox, der skulle levere den nødvendige bankgaranti, hvilket ikke er sket. Med mindre det lykkes Gianetti og hans spanske partner Josean Fernandez Matxin at fremtrylle en ny økonomisk bidragyder, hvilket synes at være uhyre vanskeligt, tegner situationen sig truende for samtlige ansatte hos Club Deportivo Bike Live. Mentjov og Cobo de største navne I rytterstaben er det største stjernenavn – også trods Cobos Vuelta-triumf – russeren Denis Mentjov, tidligere vinder af både Vuelta og Giro d’Italia, mens Bjarne Riis’ spanske Tour de France-sejrherre fra 2008, Carlos Sastre, der kørte for holdet i denne sæson, har bebudet, at han indstiller karrieren.

Tour-vinder siger stop Cobo var i søndags til stede ved præsentationen af Giro d’Italia i Milano. Derimod dukkede han ikke op til den tilsvarende Tour de France seance i Paris i tirsdags. Grunden var, at han på samme tidspunkt underskrev en ny toårig kontrakt med Geox-TMC. Om den nu overhovedet er noget værd, synes særdeles tvivlsomt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her