Når sæsonens sidste World Cup banecykling afvikles fra 17. til 19. februar på den olympiske velodrom i London, optræder de to danske verdensmestre i 4 km holdforfølgelsesløb fra 2009 Alex Rasmussen og Michael Mørkøv for første gang sammen i den kollektive tempodisciplin siden riumfen i den polske by Pruszkow. Det er resultatet af de planer, de to har lagt sammen med Danmarks Cykle Union, og den overordnede målsætning lyder på OL-medaljer i den engelske hovedstad godt et halvt år senere. Skal opfylde en betingelse En forudsætning for, at Alex Rasmussen overhovedet kan deltage i de olympiske lege er, at han medvirker ved et af de arrangementer, hvor der dystes om kvalifikationspoint. Dem resterer der endnu fire af – næste uges World Cup i Cali, det tredje arrangement i den gennemgående sæsonkonkurrence i Beijing midt i januar, finalen i London i februar samt VM i Melbourne i begyndelsen af april. Optaget af samlinger i januar Begivenheden i Cali er så nært forestående, at det har været umuligt at bringe Alex Rasmussen ind i billedet til den efter sidste uges frifindelse i dopingsagen. Desuden har det danske banelandshold allerede opholdt sig i længere tid i træningslejr i Mexico med henblik på opgaven i Colombia. I januar er både Alex Rasmussen og Michael Mørkøv optaget af samlinger med deres respektive firmahold Garmin-Cervélo og Team Saxo Bank, og når VM afvikles i Australien har begge efter alt at dømme ligeledes fuldt op at gøre i forårsklassikerne på landevejen. London er eneste mulighed Dermed er styrkeprøven i London den eneste mulighed for at sikre, at Alex Rasmussen er berettiget til at stille op ved OL. Desuden er det den eneste chance for at sende Rasmussen og Mørkøv i konkurrence sammen med Rasmus Quaade og Lasse Norman Hansen, der må formodes at blive de andre deltagere i kvartetten, inden det gælder kampen om de olympiske medaljer. Med topform fra seksdagesløbet »Straks, da Alex var blevet frifundet, ringede jeg til Michael Mørkøv for at høre, om han kunne stille op ved World Cuppen i London«, fortæller Danmarks Cykle Unions sportschef Lars Bonde. »Michael opfyldte jo ganske vist kravet om at være med i et af kvalifikationsstævnerne, da han erobrede sølv ved europamesterskaberne i Holland i oktober sammen med Rasmus Quaade, Lasse Norman og Casper Folsach, men det ideelle set i olympisk perspektiv vil være, at han og Alex får en start sammen med to af de unge«. »Derfor er udgangspunktet nu blevet, at det skal ske på OL-banen i London midt i februar. Alex og Michael kommer sandsynligvis med topform fra seksdagesløbet i København i begyndelsen af februar, og de kan så få lejlighed til at afprøve de rammer, hvor der senere er olympiske medaljer på spil«. Ingen garanti for udtagelse »Dermed være ikke sagt, at det er givet, de bliver udtaget. Det afhænger helt af det videre sæsonforløb, men vi så ved EM, at det var en succes at hente Michael Mørkøv ind igen efter en pause, og jeg tror på, at det samme kan blive tilfældet for Alex Rasmussens vedkommende«. »Allerførst skal vi imidlertid lige have afstemt denne plan med deres arbejdsgivere på landevejen. Jeg har ingen garanti for, at det lykkes, men nærer stor fortrøstning til et positivt resultat«. Godt på vej mod kvalifikationen Den helt basale forudsætning for 4 km holdets medvirken ved OL er naturligvis, at Danmark kvalificerer sig, men efter den vellykkede sæsonstart med EM-sølv og en fjerdeplads ved den første World Cup i Astana, skal det gå meget galt, for at det ikke sker. Ligeledes er Lasse Norman Hansen godt på vej til at sikre Danmark en plads i omnium, hvor det længe har stået klart, at Michael Mørkøv og Alex Rasmussen ikke er til disposition. FACEBOOK
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens store rejsejournalist er død
-
»Det er helt vanvittigt«: Forskerne håbede på én ren jordprøve. De fandt ingen
-
En fremmed art har indtaget universitetet
-
»Når jeg har det svært, tænker jeg meget på ham«
-
Rejsekort får kritik for »uværdig« løsning
-
»Det er jo ikke bare et problem for Tyskland, det er et problem for hele Europas sikkerhed«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Gymnasielærernes hovedbestyrelse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























