Et større drama var tilsyneladende under opsejling i høringen om Alberto Contadors positive dopingprøve ved den internationale sportsdomstol CAS.
Ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) overvejede det internationale antidopingagentur Wadas advokater at forlade høringen i protest mod, at de ikke fik lov at indkalde den australske antidopingekspert Michael Ashenden som vidne.




























