Tour-kongen vil savne Contador til sommer

Møde. Contador og Evans hilste på hinanden på Mallorca for otte dage siden. Siden er der sket ting og sager i den internationale cykelverden.
Møde. Contador og Evans hilste på hinanden på Mallorca for otte dage siden. Siden er der sket ting og sager i den internationale cykelverden.
Lyt til artiklen

Australieren Cadel Evans (BMC) fightede sig sidste år til tops i Tour de France med de to luxembourgske brødre Andy og Fränk Schleck (RadioShack-Nissan) som de nærmeste rivaler, mens Team Saxo Bank-SunGards bud på succes Alberto Contador må tage til takke med femtepladsen. Når det går løs igen på de franske landeveje i begyndelsen af juli, slipper Evans, der fylder 35 i morgen, for Contador som modstander, og umiddelbart skulle det synes at være en velkommen fordel for australien, men sådan opfatter han det absolut ikke. Flere rivaler vil blande sig i kampen I hvert fald ikke, hvis hans udtalelser til det italienske dagblad La Gazzetta dello Sport står til troende. »Uden Contador bliver det sværere fror mig at vinde igen«, fastslår Cadel Evans således.

LÆS OGSÅ Tourvinderen er glad for karantænedom

»Spanieren vil ikke være til stede som rettesnor for, hvad der kræves for at slutte som nr. 1. Desuden kommer jeg til at savne et hold, som vil være med til at kontrollere løbet«.

»Jeg forudser, at langt flere rivaler vil være mere motiverede til at slås for førstepladsen nu, end hvis Contador var til stede, og det kan meget vel gøre opgaven vanskeligere for mig«.

Skal vænne sig til rollen som far

Evans har taget afslappet på sæsonstarten og hidtil kun kørt et enkelt løb. Han deltog forrige søndag i Trofoe Palma, hvor han sluttede blandt de sidste, og smuttede derefter en tur til London for at deltage i en prisoverrækkelse.

Australieren vendte tilbage til Mallorca for at deltage i det sidste af de fire endags løb, men det blev aflyst på grund af sne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her