I kølvandet på afslutningen af Paris-Nice følger årets anden udgave af den professionelle cykelsports officielle verdensrangliste, og den illustrerer med afslørende tydelighed, at Bjarne Riis’ Team Saxo Bank har haft en vanskelig start på sæsonen. Det franske arrangement er det andet af de 28, der indgår i den internationale cykelunions WorldTour, og det er kun i disse løb, der kan scores point til den globale rangliste. Sky topper ranglisten Det danske mandskab og spanske Euskaltel er at finde helt i bund på denne friske opgørelse som de eneste af de 18 hold med WorldTour licens, der endnu ikke har scoret et eneste point, mens britiske Sky topper med 207 foran spanske Movistar med 192 og det luxembourgske RadioShack-Nissan med 149. Umiddelbart kan denne triste kendsgerning for Riis’ tropper ikke forbindes med den spanske superstjerne Alberto Contadors dopingudelukkelse, eftersom det ikke var planen, at han skulle have deltaget i de to første begivenheder Tour Down Under og Paris-Nice. Contadors farvel kan mærkes ved næste opgørelse Contadors farvel i utide kommer til gengæld stærkt ind i billedet, når den næste mellemregning gøres op allerede efter tirsdagens afslutning på Tirreno-Adriatico, for spanieren var fra Team Saxo Banks side tiltænkt en hovedrolle i den italienske styrkeprøve. Nu tegner situationen sig i stedet sådan, at alt peger frem mod, at nullet på pointkontoen bliver stående, hvilket i øvrigt også gælder for Euskaltel. Nicki Sørensen er Saxo banks bedste De to mandskaber har ikke markeret sig på etaperne, og de har heller ingen realistisk mulighed for at erobre en af de 10 øverste pladser i det samlede klassement som udløser point. Team Saxo Banks bedste lige nu er således den danske mester Nicki Sørensen som nr. 24, og han har cirka fem minutter op til tiendepladsen. Valverde på sikker førsteplads Den individuelle rangliste føres af spanieren Alejandro Valverde (Movistar), der også på denne måde understreger, at han er tilbage ved fuld styrke efter sin udståede dopingkarantæne. Valverde har takket være de samlede placeringer som nr. 2 og 3 i henholdsvis Tour Down Under og Paris-Nice samt etaperesultaterne i de to løb scoret 167 point, mens spanierens overmand på de franske landeveje Bradley Wiggins (Sky) står på 112 og den australske vinder af Tour Down Under Simon Gerrans (GreenEDGE) på 110. Amerikansk veteran truer Skys position Valverde kan ikke stødes fra tronen af deltagerne i Tirreno-Adriatico og næppe heller af aktørerne i den fjerde WorldTour-begivenhed, klassikeren Milano-Sanremo på lørdag. Derimod kan det sagtens tænkes, at Sky må tage afsked med førstepladsen i holdenes hierarki, der udarbejdes ved at lægge rytternes individuelt opnåede point sammen, allerede efter Tirreno-Adriatico. Det sker, hvis RadioShack-Nissans amerikanske veteran Chris Horner bevarer førertrøjen løbet ud. Danmark er langt agterude På nationsranglisten fører Spanien med 211 point foran Australien med 194 og England med 112. 18 lande er foreløbig inde i varmen, og midt i august vil de 10 bedste få tildelt ni billetter til årets VM i Holland i slutningen af september. Nr. 10 lige nu er Norge med 35 point, mens Danmark er fjernt fra denne attraktive placering, eftersom det endnu ikke er blevet til et eneste point. FACEBOOK
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Fostre får lov at gå til, selv om de godt kunne reddes: »Jeg beskyldte mig selv for, at jeg ikke kunne holde på vores barn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























