Dansk verdensmester fik en stille start

Terrængående. Annika Langvad i aktion i skoven.
Terrængående. Annika Langvad i aktion i skoven.
Lyt til artiklen

Efter at have varmet op til sin olympiske kampagne med en samlet sejr i etapeløbet ’Sunshine Cup’ på Cypern, fik den danske mountainbike-verdensmester Annika Langvad en stille start på World Cup-serien. Sæsonen blev indledt i Pietermaritzburg i Sydafrika, og Annika Langvad sluttede på en 18.-plads. Den danske tandlægestuderende og verdensmester på maratondistancen var i mål godt 5 minutter efter den polske vinder, Maja Wloszczowska.

VM-guld til dansk olympisk håb »Jeg er tilfreds med resultatet«, siger Annika Langvad til politiken.dk. »Jeg havde ikke topgode ben på grund af en lang periode med mange løb og megen træning. Jeg ved dog, at topformen stadig venter på mig - og det er jo kun fedt«. Danmark er på vippen
Den 28-årige dansker har deltagelse i de olympiske lege i London som et sæsonmål. For at komme med, skal Danmark - pointene udregnes på baggrund af 3 danske rytteres resultater - placere sig som mindst nr. 18 på verdensranglisten. Og det giver olympisk deltagelse til én rytter. Og det er akkurat den placering, Danmark indtager lige nu i den olympiske kvalifikation: Nr. 18. Ranglisten er ikke opdateret siden 28. februar - og siden da har både Annika Langvad og hendes ’hjælperytter’, Rikke Kornvig, kørt en del point ind til ranglisten. Rikke Kornvig, der er verdensmester i mountainbike-orientering, har indvilget i at bruge forårssæsonen på - uden selv at have mulighed for at komme til OL - at stille op i en række pointløb for at hjælpe Annika Langvad. Og indtil videre har indsatsen været udbytterig. FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her