Scheldeprijs er ikke verdens vigtigste cykelløb, men da Mark Cavendish er en af verdens vigtigste cykelryttere, er det blevet en central historie, at den britiske verdensmester truer med at trække sig fra løbet.
Team Sky-rytterens kone har nemlig termin dagen efter løbet, der køres på onsdag, fortæller en af løbsarrangørerne Piem De Smet.




























