Efter enkeltstartsverdensmesteren Mads Würtz Schmidts triumf i søndags i juniorernes Paris-Roubaix stilledes dansk cykelsports sprudlende talentrigdom i dag endnu engang til skue på en af den krævende idræts prestigemættede, internationale strækninger. Det skete, da 20-årige Michael Valgren Andersen efter en forrygende solooffensiv sejrede i U23 rytternes udgave af Liège-Bastogne-Liège. Stiller op for Glud & Marstrand-LRØ Med 33 mandskaber til start og en distance på 180,8 km fra Bastogne til Liège var der lagt op til en knaldhård kappestrid, og en sådan udviklede det sig da også til i det kølige, regnfulde belgiske forårsvejr. Michael Valgren, der indgår som en fast bestanddel af det danske U23 landshold, stillede op for sin vante arbejdsgiver Glud & Marstrand-LRØ, og den fornemme bedrift var et resultat af stærk aggressiv kørsel. Kørte alene 10 km fra mål På Cote du Rosier - den sjette sidste af de berømte stigninger, som de professionelle stjerner også konfronteres med om godt en uge - med cirka 70 km tilbage slap danskeren fri sammen med belgieren Dieter Bouvry (EFC Omega Pharma-Quick Step) og franskmanden Jimmy Turgis (CC Nogent-sour-Oise). De tre arbejdede godt sammen, og selv om forspringet næsten konstant lå på lige omkring et minut, lykkedes det trioen at holde forfølgerne på afstand. På Cote de Saint-Nicolas med omkring 10 km til mål formåede belgieren og franskmanden ikke at følge Michael Valgren. Tredje danske sejr på syv år I stedet dannedes en jagtende amerikansk duo bestående af Ian Boswell fra Lance Armstrongs Livestrong mandskab og Joshua Berry fra USA’s nationalhold, men heller ikke de formåede at fange danskeren, der nåede alene til målet i Ans, som dog ikke er identisk med det, de professionelle når frem til på søndag, men befandt sig på en cykelbane. Michael Valgren er den tredje dansker indenfor de seneste syv år, der er strøget til tops i Liège-Bastogne-Lièges U 23 udgave. I 2005 præsterede Martin Pedersen det, og i 2010 tronede Rasmus Guldhammer øverst på podiet. FACEBOOK
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
Kronik af Sara Al Dafaee
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen