Systemet og ikke Alberto Contador eller Team Saxo Bank er skyld i, at der nu skal kåres en ny vinder af Giro d’Italia 2011, efter at den spanske superstjerne er blevet frataget alle sine resultater opnået siden den famøse dopingprøve under Tour de France 2010. Den opfattelse giver en tydeligvis vred chef for den italienske rundtur Michele Acquarone udtryk for i den blog, han med jævne mellemrum opdaterer på cyclingnews.com. Uden direkte at nævne den internationale cykelunion, UCI, retter han skytset mod den procedure, unionen praktiserer, og som har gjort det fuldt ud legalt for Contador at tilkæmpe sig sejren i sidste års Giro.
LÆS OGSÅ Contador er tilbage på arbejdet
Alle retningslinjer blev overholdt
Michele Acquarone understreger, at der er nogle meget klare retningslinjer, som er blevet overholdt i forbindelse med Team Saxo Bank-SunGards deltagelse i den tre uger lange styrkeprøve på de italienske landeveje.
Og Giro-bossens argumentation styrker dermed opfattelsen af det urimelige i en eventuel fratagelse af Team Saxo Banks WorldTour licens, eftersom UCI selv har godkendt, at Contador medvirkede i løbet og således indtjente en anselig portion verdensranglistepoint.
Alle Contadors prøver var negative
»Saxo Bank-SunGard var i besiddelse af en WorldTour licens og havde derfor tilladelse til at starte i alle WorldTour løb ind befattet Giro d’Italia«, skriver Michele Acquarone i sin blog.
»Holdet valgte at lade sin stærkeste rytter, Alberto Contador, stille op, og han var i sin fulde ret til at gøre det«.
»Lige fra han satte nummer på ryggen i Torino, til han hyldedes i lyserødt i Milano, blev Contador regelmæssigt testet, og alle hans prøver var negative«.
UCI indleder nu sag mod Team Saxo BankEn mekaniske med sin egen logik »I otte måneder var Contador vinder af Giro d’Italia og fejredes som sådan, indtil dommen 6. februar 2012 tog sejren fra ham, fordi han ifølge afgørelsen egentlig ikke var berettiget til at optræde i sidste års Giro«. »Fra et sportsligt juridisk synspunkt har denne mekanisme sin egen logik, men set fra den sportsligt praktiske vinkel, som også cykelentusiasterne anlægger, er alt dette simpelthen ikke acceptabelt«, fastslår Acquarone. Systemet mister troværdighed



























