Klatrer kører videre efter tur omkring hospitalet

Lyt til artiklen

Samtlige 198 ryttere er stadig med i Giroen, men det var meget tæt på, at det italienske Androni Giocattoli mandskabs colombianske klatrer José Serpa havde måttet trække sig som følge af et styrt på 2. etape. Den 33-årige sydamerikaner røg i asfalten undervejs på 2. etape, men fuldførte. Straks efter afslutningen blev Serpa kørt på hospitalet, hvor det konstateredes, at han har brækket ringfingeren på højre hånd. Ikke desto mindre har han besluttet at fortsætte løbet med en gipsbandage, og det store spørgsmål er så, hvor længe han kan udholde de smerter, han uundgåeligt plages af. Serpa sluttede tidligere i år som samlet vinder af Tour de Langkawi efter at have slået til på to etaper. Norsk mester også uheldig Den norske mester Alexander Kristoff (Katusha) er også på cyklen igen, selv om han så ud til at være den værst medtagne efter den meget dramatiske episode i opløbssvinget umiddelbart inden spurten i Herning. Nordmanden udsattes for en særdeles ublid medfart, da han kolliderede med barrieren efter at være blev bragt ud af kurs af hollænderen Theo Bos (Rabobank), der selv var blevet presset hårdt af franskmanden Geoffrey Soupe (FDJ). Franskmand slap fri Bos styrtede også, mens franskmanden slap og kørte en flot tredjeplads hjem – et fingerpeg om de muligheder også Kristoff og Bos havde haft, hvis de ikke havde været så uheldige.

PORTRÆTTERHer er Giro-feltets hurtige mænd Kristoff måtte også en tur på hospitalet, da det frygtedes, at han havde brækket håndleddet, men frygten var tilsyneladende ubegrundet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her