Giro-kongen under hårdt pres på ny skrap bjergetape

Favorit? Hesjedal og retsen af Giro-feltet skal igen i dag en tur op i højderne.
Favorit? Hesjedal og retsen af Giro-feltet skal igen i dag en tur op i højderne.
Lyt til artiklen

Endnu resterer langt de skrappeste bjergstrabadser i Giro d'Italia, selv om to tredjedele af det tre uger lange arrangement er gennemført, så der er ikke noget at sige til, at den besindige canadier Ryder Hesjedal ikke kaster sig ud i dristige forudsigelser, selv om han svæver på en lille, lyserød sky efter i går at have tilbageerobret førertrøjen. »Jeg var ked af det, da jeg mistede førstepladsen forleden, så da chancen pludselig var der for at få den igen, greb jeg den«, sagde Ryder Hesjedal, der også havde en lille finte til specielt de italienske mener, da han blev bedt om at udpege favoritterne. Koncentrer sig maksimalt om hver enkel etape »Roman Kreuziger og hans Astana mandskab ser stærkt ud. Desuden er er Joaquim Rodriguez, Michele Scarponi, Ivan Basso, Domenico Pozzovivo – og Hesjedal«, lød det fra den 31-årige nordamerikaner med en klar hentydning til, at mange af værtsnationens eksperter har haft vanskeligt ved at indlemme ham i kredsen af mulige vinderemner.

LÆS OGSÅ Hektisk slag i bjergene lover fortsat Giro-drama

»Jeg koncentrerer mig fuldt ud om hver enkelt etape. Jeg føler, at jeg har meget i mig endnu, men jeg ser ikke for langt ud i fremtiden. På den facon er jeg nået til, hvor jeg står nu, og jeg er overbevist om, at det er den rigtige måde at fortsætte på«, fastslår Ryder Hesjedal, der dog fraviger sin holdning til ikke at foregribe begivenhedernes gang med følgende lille bemærkning i forbindelse med ovennævnte vurdering af sine tilsyneladende værste rivaler:

»Jeg er ret sikker på, at jeg vil kunne tage tid fra dem alle på den afsluttende enkeltstart i Milano«.

Etapen mindst ligeså svær som i går
Længe inden det kommer så vidt, må Ryder Hesjedal forberede sig på, at han bliver udsat for hårdt pres allerede på dagens 169 km lange 15. etape fra Busto Arsizio til Pian dei Resinelli.

I klassificeringen af etaperne efter sværhedsgrad var gårsdagens af arrangørerne naturligt nok udstyret med det maksimale antal stjerner, fem, men om det er ligeså indlysende, at den forestående kun fortjener fire, kan der nok sættes spørgsmålstegn ved. Den forekommer mindst ligeså vanskelig som lørdagens

Dækket op til begivenhedsrigt show
Igen i dag får rytterne mulighed for lige at træde stivheden ud af benene, inden det bliver alvor, men så skrues der også op for de maksimale kraftudfoldelser på den knap 12 km lange klatretur med en maksimal stigningsprocent op til toppen af Valico di Valcava, hvorfra der endnu mangler 83,7 km.

Yderligere to bjergspurter står på programmet inden den afsluttende færd på 7,8 km op til målet i 1.280 meters højde, så der er dækket op til et særdeles begivenhedsrigt show i de høje luftlag.

Ni sekunder til nærmeste rival
Den virkelighed, Ryder Hesjedal står overfor, fortæller, at han har ni sekunders forspring til sin forgænger på Giro-tronen, spanieren Joaquim Rodriguez (Katusha), og 41 til italieneren Paolo Tiralongo (Astana) på tredjepladsen.

Tiralongo og franskmanden Sandy Casar (FDJ-BigMat) som nr. 4 med et minus på 1.06 minut er de største overraskelser i den aktuelle top 10.

Fortsat tæt mellem de bedst placerede

De var ligesom spanieren Benat Intxausti (Movistar), der er på syvendepladsen 1.07 minut bagude, ikke blandt de 12 bud på topplaceringer, som politiken.dk udpegede inden Giroens start for lidt over to uger siden.

Det var både Hesjedal og Rodriguez, og hovedparten af de øvrige 10 er da også fortsat med i kampen: 5. Ivan Basso (Liquigas-Cannondale) 1.06 minut, 6. Roman Kreuziger (Astana) 1.07, 8. Rigoberto Uran (Sky) 1.19, 9. Michele Scarponi (Lampre) 1.20. 10. Domenico Pozzovivo (Colnago-CSF) 1.21, 15. Fränk Schleck (RadioShack-Nissan) 2.20, 18. Damiano Cunego (Lampre) 2.43, 20. John Gadret (Ag2r) 3.04, 24. José Rujano (Androni Giocattoli) 3.44 og 27. Mikel Nieve (Euskaltel) 3.53.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her