Med en glimrende indsats i det 11,1 km lange holdløb, der udgjorde den anden af dagens to udfordringer i det franske Tour de l'Ain, har Team Saxo Bank-Tinkoff Bank sikret sig en stærk udgangsposition til de sidste tre etaper. Det danske kollektiv sluttede som nr. 3 blandt de 19 deltagende mandskaber slået med 12 sekunder af belgiske Omega Pharma-Quick Step, mens tyske Team NetApp var seks sekunder hurtigere end Bjarne Riis’ tropper. Spændende perspektiver for bjergspecialister Det betyder, at argentineren Lucas Sebastian Haedo nu som nr. 8 er seks sekunder efter den førende tysker André Schulze (Team NetApp), mens Mads Christensen, ukraineren Volodymir Gustov, polakken Rafal Majka samt de to spanske bjergspecialister Daniel Navarro og Jesus Hernandez fra nr. 10 til og med 14 har et minus på 12 sekunder. Det åbner interessante perspektiver ikke mindst for de tre klatrestærke Majka, Hernandez og Navarro, som alle også er inde i billedet som støtter for Alberto Contador i Vuelta a Espana. Denne trio får i Tour de l'Ain lejlighed til at demonstrere sine kvaliteter torsdag og fredag, hvor det franske arrangement givetvis afgøres på krævende styrkeprøver i Jurabjergene. Endnu en sejr til Hutarovich Inden holdløbet havde rytterne været gennem 83,5 km med samlet start fra Lagnieu til Ambérieu-en-Bugey, og her demonstrerede den 29-årige hviderusser Yaheni Hutarovich (FDJ-BigMat) endnu engang, at han er feltets hurtigste. Team Saxo Bank-Tinkoff Bank forsøgte atter at køre argentineren Lucas Sebastian Haedo frem til spurten, men sydamerikaneren måtte efter gårsdagens andenplads tage til takke med at blive nr. 5. De nærmeste til at true Hutarovich var ved denne lejlighed André Schulze, franskmanden Sébastien Chavanel (Europcar) og spanieren Koldo Fernandez (Garmin-Sharp). Hutarovich formåede dog ikke at forsvare sin førertrøje i holdløbet, men dumpede ned på niendepladsen seks sekunder efter Schulze.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Det var mig, der gjorde det«: Formodet cpr-hacker taler for første gang
-
Lad dem dog bolle i fred
-
Kinesiske kriminelle gik på svindeltogt i Føtex, da falske sms’er skyllede ind over Danmark
-
Klokken lidt i 20 blev tonen pludselig ophedet: »Ordføreren skulle tage og vaske sin mund med sæbe«
-
Donald Trump lyder ikke længere som en vinder
-
Det var absolut hjernedødt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Debatindlæg af Georg Lett
Debatindlæg af Mette Marie Kjær Knudsen
Leder af Lotte Folke Kaarsholm