Næstsidste chance: Contador har ryggen mod muren

Bagud. Contador er 22 sekunder efter den førende Joaquin Rodriguez.
Bagud. Contador er 22 sekunder efter den førende Joaquin Rodriguez.
Lyt til artiklen

Da Alberto Contador for lidt over en måned siden opholdt sig i det nordlige Spanien for at studere Vuelta a Espanas skrappe bjergetaper, måtte han opgive at køre det sidste stykke op til dagens målområde på Cuitu Negru på cykel. Fra skisportsstedet Branilin Valgrande, der flere gange har dannet afslutningen på en Vuelta etape, op til selve finalen på toppen af Cuitu Negru, som aldrig før har befundet sig på ruten i den spanske rundtur, var jordvejen nemlig i så dårlig stand, at der skulle en kraftig firehjulstrækker til for at forcere terrænet. Vejen asfalteret indenfor den sidste måned En sådan fik Contador da også stillet til rådighed, så han fik mulighed for at danne sig et indtryk af, hvad der venter som clou på tre dages voldsomme prøvelser på de krævende tinder i træk.

LÆS OGSÅ Ny Riis-taktik uden den maksimale succes

Siden den besigtelse har de lokale myndigheder haft travlt med at asfaltere de 3,2 km, der stiger uophørligt til vejrs fra Branilin Valgrande 1.455 meter over havets overflade op mod målet, der befinder sig 395 meter højere oppe.

Stigningsprocent på 22 kort før mål
Her er der absolut ingen mulighed for bare et kort øjebliks hvil for at hive en ekstra portion af den tynde luft ned i lungerne.

Den gennemsnitlige stigningsprocent er på denne strækning opgjort til 12,3, men den når visse steder op på 25, hvilket blandt andet er tilfældet indenfor de sidste få hundrede meter.

16. etapeContador prøvede fem gange at ryste Rodriguez af Det er her, den spanske stjerne i dansk tjeneste får den næstsidste chance – den ultimative melder sig lørdag på etapen til Bola del Mundo – for at støde landsmanden Joaquim Rodriguez (Katusha) fra Vuelta-tronen. To 1. kategoribjerg inden den barske finale Endnu har det vist sig umuligt for den angrebsivrige Contador at ryste rivalen af, men Cuitu Negru er også den suverænt vanskeligste udfordring, rytterne hidtil har været udsat for. De afsluttende 3,2 km, som sender feltet ind i hidtil uudforsket område i cykelsportssammenhæng, udgør nemlig kun en beskeden del af hele finalestigningen, der strækker sig over i alt 19,4 km. Inden aktørerne når frem til dette slutspil, skal de over to 1. kategoribjerge, Puerto de San Lorenzo og Alto de Cobertoria, hvis toppe ligger henholdsvis 82,5 og 41,8 km fra mål. Dermed synes der at være rimelig grund til, at arrangørerne har fremhævet dagens udfordring som kongeetapen i denne 67. udgave af Vuelta a Espana. Contador har kørt hurtigere end Rodriguez Team Saxo Bank-Tinkoff Banks kaptajn går ind til dagens opgave med et minus på 22 sekunder til Joaquim Rodriguez, der har sikret sig dette forspring takket være bonussekunder for bl.a. de tre fornemme etapesejre, han er noteret for. Reelt har Contador faktisk tilbagelagt den hidtidige distance hurtigere end Rodriguez, fordi han var klart bedre end denne på enkeltstarten, men det er kun en ringe trøst, når reglerne nu engang er sådan, at der i modsætning til eksempelvis Tour de France tildeles tidsgodtgørelse på samtlige etaper bortset fra de to tempostyrkeprøver, der altså nu er overstået. Chris Froome i vanskeligheder De to foregående dage i bjergene har medført den markante ændring i klassementet, at englænderen Chris Froome (Sky) – nr. 2 i sidste års Vuelta samt i denne sæsons Tour de France – er røget udenfor podiepladserne. Spanieren Alejandro Valverde (Movistar) er rykket op som nr. 3 og har tilsyneladende mere eller mindre stillet sig tilfreds med denne position, selv om han kun er 1.41 minut efter Rodriguez. Det ser vanskeligt ud for Froome, der får fremragende støtte af de to colombianere Sergio Henao og Rigoberto Uran. Englænderen mangler imidlertid lige netop det sidste for at kunne følge den spanske trio, og han er nu 2.16 minutter fra førstepladsen. Hård kamp om top 10 placeringerne

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her