Riis' tropper lurer konstant på chancen

Feltet. Vuelta-rytterne skal på 17. etape op i over 1.000 meters højde.
Feltet. Vuelta-rytterne skal på 17. etape op i over 1.000 meters højde.
Lyt til artiklen

Enhver chance skal udnyttes for at erobre den samlede førsteplads - sådan lyder devisen for Bjarne Riis' tropper fortsat i Vuelta a Espana. Men efter de tre skrappe bjergetaper hen over weekenden, hvor både den kollektive indsats fra Team Saxo Bank-Tinkoff Banks side og superstjernen Alberto Contadors uophørlige angreb på fornem vis har bidraget til et storslået skuespil, uden at de højtflyvende ambitioner er forvandlet til det ønskede resultat, er det nok tvivlsomt, om det lader sig gøre i dag. Lang stigning op mod mål Ganske vist slutter de 187,7 km fra Santander til Fuente Dé med en 17,3 km lang klatretur op mod målet i 1.080 meters højde, men med en gennemsnit procent på 3,9 er stigningen langt fra af en karakter, at den hidtil så urørlige Joaquim Rodriguez (Katusha) burde kunne bringes i vanskeligheder. Etapen lægger mest af alt op til, at et langt udbrud holder hjem, hvilket også vil være i det danske mandskabs interesse. Så risikerer Contador nemlig ikke endnu engang at blive sat på plads i en bjergduel af Rodriguez, hvor denne vil kunne score endnu flere af de bonussekunder, som indtil nu har været afgørende for, at han er indehaver af den røde førertrøje. Australier fører bjergkonkurrencen Inden den lange, seje færd op mod mål, hvis forholdsvis overkommelige sværhedsgrad understreges af, at bjergspurten på toppen kun er at finde i 2. kategori, kæmpes der yderligere to gange undervejs om point i den eneste kappestrid, hvor Joaquim Rodriguez endnu ikke indtager førstepladsen. Australieren Simon Clarke (Orica-GreenEDGE) ligger stadig nr. 1 i bjergkonkurrencen, selv om han i mandags noteredes for et minus på 26.05 minutter sammen med blandt andre de seneste fire års bjergkonge, franskmanden David Moncoutié (Cofidis), som i den aktuelle Vuelta-udgave ikke har formået at hævde sig. Contador har stadig en førertrøje til låns Clarke har 38 point, mens Rodriguez på andenpladsen er oppe på 36, så australieren skal virkelig satse på at score maksimalt på en dag som i dag, hvis han skal gøre sig håb om at bevare sin position til vejs ende. Rodriguez fører pointkonkurrencen med 164, mens Alejandro Valverde (Movistar) og Contador på de næste pladser har 136 og 123. Det er også disse tre, der topper kampen om den kombinerede trøje, som er speciel for Vueltaen, og det er den, Contador optræder i, eftersom Rodriguez trods sin suverænitet kun kan køre i en af de ledertrikoter, han er berettiget til.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her