Verdensmesteren har et problem til 10 mio. kroner

Vindertype. Mark Cavendish er garant for etapesejre i alle de store rundture, men hvem har midlerne til at hyre ham?
Vindertype. Mark Cavendish er garant for etapesejre i alle de store rundture, men hvem har midlerne til at hyre ham?
Lyt til artiklen

At den 27-årige spurtkanon fra Isle of Man Mark Cavendish nu har afsluttet længere tids spekulationer og meldt ud, at han håber på at kunne finde en anden arbejdsgiver end det britiske superhold Sky fra næste sæson, er én sag. Noget helt andet er, om der blandt de øvrige professionelle topmandskaber er nogle med tilstrækkeligt kapital til at jagte den eftertragtede pedalatlet. Har kontrakt i endnu to år I den sammenhæng tænkes ikke først og fremmest på den anselige gage, Cavendish skal have ind på kontoen hver måned, men på det beløb, Sky forlanger som kompensation for at ophæve den kontrakt, der gælder i endnu to sæsoner.

LÆS OGSÅ Ambitiøs Cavendish vil væk fra superholdet

Det nævnes, at briterne skulle være villige til at slippe Cavendish for tæt op med 10 mio. kroner, og det er helt givet de færreste hold, der har råd til at spendere en sådan sum oven i de faste udgifter, som et budget ellers omfatter.

Er verdensmester i endnu to uger
Givet er det, at den skrappe afslutter, der kan kalde sig verdensmester to uger endnu - men heller ikke længere, for årets VM-rute i Holland er ikke noget for ham - er et særdeles attraktivt objekt på ryttermarkedet.

Umiddelbart vil amerikanske BMC være en oplagt mulighed ud fra den betragtning, at holdets økonomiske muligheder tilsyneladende er uanede.

Og hvis pengemanden bag dette kollektiv, schweizeren Andy Rihs, virkelig kunne tænke sig Mark Cavendish, punger han sikkert ud, som tilfældet var, da han op til denne sæson købte eksempelvis sidste års mest vindende rytter belgieren Philippe Gilbert og den norske eksverdensmester Thor Hushovd.

Brian Holm vil gerne have sin gode ven
Omega Pharma-Quick Steps danske sportsdirektør Brian Holm, der er meget tæt på Mark Cavendish, har ikke lagt skjul på, at han gerne vil arbejde sammen med briten igen.

Der er næppe tvivl om, at det belgiske mandskab vil vise sin interesse, men ressourcer er ikke af samme størrelsesorden som BMC's.

Sky-melding må få rivaler til at spidse ører Russiske Katusha har også været omtalt som en emne. Her fungerer den tidligere tyske sprinterkonge Erik Zabel nu som rådgiver for de spurthurtige folk - blandt andre den norske OL-bronzevinder Alexander Kristoff. Den rolle varetog Zabel med stor succes på HTC-Highroad, hvilket gav et særdeles positivt udbytte for Mark Cavendish. Saxo Bank-Tinkoff Bank er ikke interessant Nogle hold kan på forhånd med sikkerhed udelukkes i forbindelse med en ansættelse af Cavendish. Det gælder eksempelvis danske Team Saxo Bank-Tinkoff Bank. Her ville briten komme til at arbejde under de samme betingelser som de, han nu søger væk fra. Hos Bjarne Riis vil der i de næste tre år nemlig i skikkelse af Alberto Contador være så suveræn en hovedperson i Tour de France, at Cavendish heller ikke i disse omgivelser ville kunne få opfyldt sit ønske om maksimal opbakning i jagten på den grønne pointtrøje. Riis forstod ikke Cavendishs Tour-deltagelse

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her