Landsmand lover to danske stjerner kamp til stregen

Kampklar. Michael Mørkøv og Lasse Norman får lørdag aften selskab af boksere i arenaen i Ballerup, hvor der ud over cykelløb også  er tre  boksekampe på programmet.
Kampklar. Michael Mørkøv og Lasse Norman får lørdag aften selskab af boksere i arenaen i Ballerup, hvor der ud over cykelløb også er tre boksekampe på programmet.
Lyt til artiklen

Sommerens danske Tour de France-helt Michael Mørkøv og den mest hædrede hjemlige idrætsudøver i 2012, OL-guldvinderen i omnium Lasse Norman, kan regne med knaldhård modstand fra en landsmand, når de fra på torsdag aften udgør par nr. 7 i det 51. københavnske seksdagesløb i Ballerup Super Arena. Det fremgår klart, efter at feltet til det traditionsrige vinterbaneshow i dag offentliggjordes. Det viser sig nemlig, at Danmarks mest rutinerede seksdagesrytter Marc Hester, der sidste år med belgieren Iljo Keisse ved sin side i selve finalen til de flestes overraskelse satte Michael Mørkøv og Alex Rasmussen til vægs, atter er tildelt en topmakker. Tyskeren Robert Bartko kommer for at vinde Den tyske veteran Robert Bartko, der har opnået talrige fremtrædende resultater på den danske velodrom, men aldrig har prøvet at vinde her, er nemlig sat sammen med Hester i par nr. 9, hvilket danskeren er yderst tilfreds med.

FAKTA De 14 par i det københavnske seksdagesløb

»Jeg talte med Bartko for nylig i Bremen, og han lægger ikke skjul på, at han kommer til Danmark for at vinde«, siger Marc Hester.

»Det passer mig særdeles fint, for mine ambitioner går i samme retning. Jeg vil ikke kalde os for favoritter. Den status må Michael og Lasse have, men det kan måske også være en fordel for os«.

Andre vil blande sig i topstriden
Umiddelbart tyder alt på, at kampen om sejren kommer til at stå mellem de to nævnte konstellationer, men Marc Hester forudser nu ikke, at der fra første færd bliver tale om nogen decideret duel mellem dem.

»Der er et par andre par, som også kan kæmpe med om førstepladsen, og rent taktisk vil det være klogt, at vi ikke med det samme udelukkende koncentrerer os om par nr. 7. Jo flere, der er med i toppen, jo mere, tror jeg, vil vi kunne drage nytte af det rent taktisk undervejs«, vurderer Marc Hester. Parrene, Hester hentyder til, er utvivlsomt den australsk-tyske duo Luke Roberts og Leif Lampater, de tyske mestre Marcel Kalz-Robert Bengsch samt feltets mest vindende seksdagesaktør, schweizeren Franco Marvulli, der igen i år kører sammen med Jesper Mørkøv. Mørkøv forudser et tæt opgør Også Michael Mørkøv forudser, at der kan blive tale om et meget tæt opgør mellem ham og Lasse Norman på den ene side og Hester-Bartko på den anden. »Jeg er meget spændt på samarbejdet med Lasse, for selv om han har opnået fantastiske resultater på banen, og han har kørt sine første seksdagesløb, er det trods helt nyt for ham at optræde i den rolle, han nu får«, fastslår Michael Mørkøv. »Jeg tvivler bestemt ikke på hans fysiske styrke, men han har jo ikke en erfaring, som kan måle sig med Alex Rasmussens. Det håber jeg så til gengæld at kunne opveje, og jeg går da helt oplagt efter at få revanche for sidste års nederlag til Marc«. En spændende ny udfordring Lasse Norman debuterede i det københavnske seksdagesløb sidste år, da han sluttede 21 omgange bagude sammen med sin tyske makker. »Jeg har udviklet mig meget siden da både fysisk og teknisk, men jeg er da udmærket klar over, at der vil ligge et stort pres på mig som en del af par nr. 7«, siger Lasse Norman, der var vendt hjem til Danmark fra banelandsholdets træningslejr i Sydafrika blot et par timer inden, dages medieseance indledtes. »Det største pres kommer dog nok fra mig selv, men jeg synes, det er fantastisk spændende med denne helt ny udfordring«. Yderligere tre dansker er med

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her