Indtil i dag var Jakob Fuglsangs ny arbejdsgiver Astana et af de fire mandskaber ud af de i alt 19 med ProTeam status, som endnu ikke havde vundet i denne sæson. Men efter den 149,8 km lange 7. etape i Tour de Langkawi, er det nu kun spanske Euskaltel, amerikanske Garmin-Sharp og hollandske Vacansoleil, der hører hjemme i denne lidet eftertragtede kategori blandt holdene i det fineste internationale selskab. På de malaysiske landevejene lykkedes det nemlig omsider den 23-årige italienske sprinter Andrea Guardiani, der ligesom danskeren er ny hos Astana, at give det kasakhiske kollektive anledning til jubel. Har været lige ved flere gange Det skete, da han susede først over stregen i massespurten med så stærke afsluttere som landsmandeen Francesco Chicchi (Vini Fantini), litaueren Aidis Kroupis (Orica-GreenEdge), australieren Allan Davis (Orica-GrenEdge), briten Andrew Fenn (Omega Pharma-Quick Step), australieren Graeme Brown (Blanco) og franske Bryan Coquard (Europcar) på de næste pladsen. Hidtil har Guardini ellers måttet nøjes med at være lige ved i Tour de Langkawi, hvor det bl.a. er blevet til to andenpladser, en tredje og en sjette, ligesom det heller ikke var lykkedes ham at stryge helt til tops i Tour Down Under og Tour of Qatar. Fra første færd har der hos Astana været næret særlige forventninger til den unge italieners indsats i Malaysia, eftersom han de to foregående sæsoner har vundet i alt 11 etaper i Tour de Langkawi. Og i dag stemte alt altså igen for Guardini, der fik sin første optræden på den globale scene, da han i 2010 kørte på prøve for ISD-Neri i Post Danmark Rundt. Det medførte ikke den store succes, idet han måtte udgå undervejs, men indsatsen var tilstrækkelig til at sikre ham kontrakt de to følgende sæsoner hos Vini Farnese. Dansker er fortsat nr. 8 sammenlagt Etapen fik ingen indflydelse på den samlede stilling, eftersom 113 af de 125 tilbageværende ryttere var med hjem i første gruppe. Det betyder, at colombianeren Julián Arredondo (Team Nippo) stadig er indehaver af førertrøjen 1.15 minut foran hollænderen Pieter Weening (Orica-GreenEdge) og med 2.10 ned til spanieren Sergio Pardilla (MTN). Danske John Ebsen kom i mål som nr. 57, og han går ind til de sidste tre etaper som nr. 8 i klassementet 2.55 minutter efter den førende sydamerikaner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Forfatter og gårdejer: Har regeringen helt glemt den groveste miljøforbrydelse begået herhjemme i de seneste 25 år?
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























