I dag kan Politiken afsløre, at den danske cykelrytter Michael Rasmussen under afhøring med antidopingmyndighederne har fortalt, at tre ud af Danmarks fem cykelryttere ved OL i 2004 dopede sig.
Flere af hinanden uafhængige kilder bekræfter, at Rasmussen har fortalt, at de fem ryttere delte en lejlighed under de olympiske lege, og at de tre havde taget dopingpræparatet kortison sammen.






























