Cykelryttere er ambitiøse, målrettede og rationelle individer, som forfølger deres mål som alle andre topidrætsudøvere. Vi har hørt om forklaringer som dopingkultur, nem adgang til doping, pres fra publikum om, at der køres hurtigt, og tavshedens lov, som årsager til, at man ikke er kommet dopingen til livs, selv om der er brugt mange penge på bekæmpelse.
Men vi har ikke hørt om alment accepterede forklaringer fra retsøkonomien, hvor det er incitamenterne til at overtræde reglerne, der anses for at være en central forklaring.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

