Contador og Froome lægger op til ny tæt duel

Favorit. Løbet i Italien slutter tirsdag med en enkeltstart over 9,3 km. Froome ligner en vinder af året sTirreno-Adriatico.
Favorit. Løbet i Italien slutter tirsdag med en enkeltstart over 9,3 km. Froome ligner en vinder af året sTirreno-Adriatico.
Lyt til artiklen

Med 20 sekunders forspring til sine to nærmeste rivaler, spanieren Alberto Contador (Team Saxo-Tinkoff) og sidste års italienske vinder Vincenzo Nibali (Astana), indtager briten Chris Froome (Sky) en komfortabel position inden de to sidste etaper i Tirreno-Adriatico. Men både Froome og Contador forudser, at der efter to særdeles begivenhedsrige dage vil følge yderligere et spændingsmættet opgør på de forestående 209 km med start og mål i Porto Sant'Elpidio ved Adriaterhavet. Vil hellere forsvare end erobre »Jeg vil langt hellere forsvare førertrøjen end prøve på at erobre den, så på den måde har jeg sikret mig et godt udgangspunkt«, siger Chris Froom til Skys hjemmeside. »Men jeg er sikker på, at mine konkurrenter vil forsøge alt for at få ram på mig i dag. Det går op og ned på hele etapen, så det bliver bestemt ikke let for os, og ydermere ser det ud til, at vejret tager en drejning til det værre«. »Når det så er sagt, kan det hidtidige forløb kun give anledning til optimisme. Det har været fantastisk at opleve, hvordan vi hver eneste dag har formået at følge den plan, der er blevet lagt, og få et resultat ud af det«. Har studeret Skys taktik på nærmeste hold Netop Skys taktiske mesterstykke, hvor italieneren Dario Cataldo og colombianerne Sergio Henao og Rigoberto Uran de seneste dage har kontrolleret udviklingen perfekt i den afsluttende fase, har giver Alberto Contador stof til eftertanke. »Jeg har tidligere set på tv, hvordan Sky har arbejdet, men nu har jeg haft lejlighed til at følge briternes system på nærmeste hold, og jeg tror, det kan få stor betydning for min egen strategi i Tour de France«, konstater Alberto Contador via sin pressetjeneste, samtidig med at han giver udtryk for, at han ikke har opgivet håbet om at tage det sidste skridt opad i klassementet. Jagter også bonussekunderne »Etapen i dag bliver uhyre vigtig, og jeg vil prøve at få det maksimale ud af den«, fastslår spanieren, hvis ambitioner i går også afsløredes af, at han blandede sig i kampen om bonussekunderne undervejs. »Tidsforskellene er så små i dette løb, at det gælder om at sikre sig så mange sekunder som muligt. Den afsluttende enkeltstart på tirsdag er meget kort, men også her kan der været noget at hente, så jeg betragter stadig løbet som åbent«. Contador har erobret pointtrøjen Alberto Contador optræder i øvrigt i dag i Tirreno-Adriaticos røde pointtrøje, som han i går erobrede fra briten Mark Cavendish (Omega Pharma-Quick Step). »Det var ikke noget jeg stræbte efter, for det er udelukkende det samlede klassement, jeg koncentrerer sig om, men selvfølgelig er det da meget rart som tilgift at komme på podiet i denne anden sammenhæng«, siger Contador, der fører den indlagte kappestrid med 23 point, mens Cavendish har 21 og Froome 20. Det er ikke de store bjerge, der venter rytterne i dag, men ruten er spækket med korte, stejle stigninger. En af disse, Sant Elpidio a Mare skal forceres tre gange, og med en maksimal procent på 27 kan den give anledning til en markant udskilning, når den melder sig sidste gang cirka 18 km fra mål. Evans er sakket agterud i bjergene Med Froome, Contador og Nibali på de tre første pladser og nr. 1 på verdensranglisten sidste sæson gårsdagens spanslke etapevinder Joaquim Rodriguez (Katusha) som nr. 7 må det konstateres, at en flot buket af stjernerne i Tirreno-Adriatico har levet op til forventningerne. Den eneste, som er faldet lidt uden for, er australieren Cadel Evans (BMC), som ellers havde det bedste udgangspunkt efter den indledende holdkørsel. Den 36-årige Tour de France-vinder fra 2011 har haft vanskeligt ved at følge med i bjergene, og han ligger i øjeblikket nr. 29 med et minus på 8.51 minutter til Chris Froome.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her