Da Lars Bak i maj sidste år kæmpede sig sejrrigt over målstregen i Sestri Levante 11 sekunder foran sine tidligere ledsagere i det afgørende udbrud på den 157 km lange 12. etape i Giro d’Italia, fejredes triumfen, som det sig hør og bør med armene strakte jublende mod himlen. Samme glædesfyldte gestus var der ikke basis for, da danskeren i 2011 fuldførte strabadserne i Paris-Roubaix som nr. 5, men i dag rangerer den præstation mindst ligeså højt i Lars Baks bevidsthed som succesen på de italienske landeveje. Har haft større betydning for karrieren »Jeg anser de to præstationer for at være lige værdifulde, men placeringen i klassikeren har haft større betydning for min karriere«, siger den 32-årige Lars Bak, mens han gør sig klar til sammen med sine Lotto-Belisol holdkammerater at træde an til dagens præsentation i startbyen Compiègne. »Paris-Roubaix er så kæmpemæssig en begivenhed på disse kanter. Se bare hvor mange mennesker, der er samlet her i dag alene til dette show«, fortsætter danskeren i belgisk tjeneste og kæmper sig frem mellem ivrige autografjægere af begge køn og med en spændvidde i alder, som tydeligt indikerer, at interessen for cykelsporten så langt fra er ved at uddø. Plaget af problemer i foråret »Folk i Nordeuropa er vilde med dette løb, og derfor er det også så vigtigt for mig. Det hænger selvfølgelig desuden sammen med, at jeg har bevist, at jeg kan begå mig mellem de bedste, og jeg håber inderligt, at det sker igen i morgen«. »Jeg er imidlertid bange for, det bliver svært, for foråret er ikke forløbet helt, som jeg havde kunnet ønske mig«, konstaterer Lars Bak, der i slutningen af februar styrtede og brækkede hånden i Omloop Het Nieuwsblad, hvilket tvang ham til pause. »Det betød, at alt det arbejde, jeg lavede i vinter, stort set var spildt. Sådan følte jeg det i hvert fald. Jeg kom tilbage i Paris-Nice og syntes, jeg kunne mærke fremgang dag for dag, men så blev hele familien ramt af sygdom, og det satte mig tilbage igen«. Er klar til at satse maksimalt »For en uge siden i Flandern Rundt var benene fuldstændig tunge efter 200 km, men jeg vil da ikke udelukke, at det var var en forbigående krise«. »Under alle omstændigheder er jeg klar til at satse maksimalt i morgen. Jeg kender løbet og ved, hvad der kræves for at lave et topresultat. Vi har et godt hold, og stemningen er fin, fordi vi generelt gjorde en udmærket figur i Flandern og fik Jürgen Roelandts ind på en tredjeplads. Derfor vil det også være alle tiders, hvis jeg kan bidrage med noget i morgen«. En tangering af det hidtil bedste danske facit Lars Baks femteplads i 2011 var en tangering af det bedste danske resultat i Paris-Roubaix gennem tiderne, idet Team Saxo-Tinkoffs nuværende sportsdirektør Lars Michaelsen opnåede en tilsvarende placering i 2002. Dengang var Michaelsen imidlertid klart distanceret af den belgiske vinder Johan Museeuw, der kom til mål med et forspring på 3.04 minutter til tyskeren Steffen Wesemann og yderligere fire til landsmanden Tom Boonen, mens hollænderen Tristan Hoffman og Michaelsen - aktuelle kolleger på Bjarne Riis' mandskab - på de næste pladser var 4.02 minutter bagud. Lars Michaelsen hører i øvrigt til dem, der tror på at landsmanden har mulighed for at hævde sig i dag. Var længe med til at dyste om sejren »Det ekstra specielle ved min femteplads, som er med at at gøre mig så glad for den, var, at jeg jo var med i det afgørende udbrud og reelt deltog i kampen om sejren næsten lige til det sidste«, konstaterer Lars Bak, som måtte se belgieren Johan Van Summeren erobre den eftertragtede brosten som sejrstrofæ, mens schweizeren Fabian Cancellara, hollænderen Maarten Tjallingii og schweizeren Grégory Rast krydsede målstregen to sekunder foran Lars Bak, der registreredes for et minus på 21 sekunder.