Fabian Cancellara fortsætter karrieren hos Trek-mandskabet. Schweizeren, som i foråret vandt både Flandern Rundt og Paris-Roubaix, fortsætter dermed på det Radioshack-hold, som i sidste uge blev solgt til den amerikanske cykelproducent Trek.
Cancellara skal dermed, ifølge den schweiziske avis Blick, overtage rollen som Treks ansigt udadtil fra Lance Armstrong.




























