Selv om han med sin nye bog, 'Gul feber', og ikke mindst endnu mere detaljerede forklaringer over for antidopingmyndighederne vil gøre op med den syge dopingkultur i cykelsporten, vil det altid ærgre Michael Rasmussen, at han ikke vandt Tour de France 2007 med ulovlige midler.
»Jeg ville lyve i helt afsindig grad, hvis jeg sagde, at jeg ikke ærgrede mig over det«, siger Michael Rasmussen til Politiken og forestiller sig, at en enkelt telefonopringning kunne have ændret såvel hans som løbets historie.
Michael Rasmussen førte Tour de France, da han med fire etaper tilbage blev taget ud af løbet af sin arbejdsgiver, Rabobank-holdet. Årsagen var, at danskeren var blevet taget i så mange modstridende oplysninger om sine såkaldte whereabouts under forberedelserne til Tour de France, at det blev vurderet som umuligt at lade ham køre videre.
Den udslagsgivende faktor var, at den tidligere italienske toprytter Davide Cassani i sin egenskab af tv-kommentator havde fortalt, at han havde set Michael Rasmussen træne i Italien på et tidspunkt, hvor han hævdede at være i Mexico.
»Hvis jeg ikke havde mødt Cassani, så havde jeg vundet Tour de France - det er helt sikkert«, siger Michael Rasmussen.
»Jeg har også ærgret mig over, at jeg ikke bare ringede ham op og sagde: Hold nu kæft. Han har aldrig sagt en lyd. Han har været værelseskammerat med Rolf Sørensen. Davide Cassani er en kæmpe harddisk, der ligger fyldt med viden, som han aldrig nogensinde har tømt over for nogen. Han har aldrig indrømmet over for nogen, at han har taget doping selv. Han har vundet, jeg ved ikke, hvor mange cykelløb i Italien – nogle af de hårdeste cykelløb. Han har været professionel i 15 år, så han kender det miljø indefra«.
Afgørende tilfældigheder
»Og hvis jeg havde bedt ham om at tie stille, jamen, så havde han da gjort det. Det har han selv fortalt mig«, siger Michael Rasmussen og pointerer, hvordan tilfældigheder påvirker tilværelsen.
Læs også
»En time efter at jeg skrev min kontrakt under med Rabobank, blev jeg ringet op af Manolo Saiz fra Once-mandskabet, som ville have mig. Var jeg havnet der i stedet for, havde jeg været en del af Operacion Puerto. Få og små ting kan afgøre, hvilken retning ens liv det går«, konstaterer han.
