Selv om han med sin nye bog, 'Gul feber', og ikke mindst endnu mere detaljerede forklaringer over for antidopingmyndighederne vil gøre op med den syge dopingkultur i cykelsporten, vil det altid ærgre Michael Rasmussen, at han ikke vandt Tour de France 2007 med ulovlige midler.
»Jeg ville lyve i helt afsindig grad, hvis jeg sagde, at jeg ikke ærgrede mig over det«, siger Michael Rasmussen til Politiken og forestiller sig, at en enkelt telefonopringning kunne have ændret såvel hans som løbets historie.


























