Bjarne Riis nåede lige at få solgt sit cykelhold Saxo-Tinkoff til russeren Oleg Tinkov, inden den første kedelige nyhed om doping dukkede op.
Onsdag kom det frem, at der er fundet spor af det forbudte dopingstof clenbuterol i en urinprøve fra australieren Michael Rogers, som i år har været en af de bærende kræfter hos Saxo-Tinkoff.



























