Team Cult Energy-rytteren Magnus Cort Nielsen satser i løbet af 2014 på at lande en kontrakt med et hold på World Touren.
Den 20-årige dansker fik sit gennembrud sidste år med to etapesejre i Post Danmark Rundt. De fornemme præstationer har blandt andet banet vejen for, at han senere i januar skal på træningslejr med hollandske Argos-Shimano.




























