0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tourens bjergkonge tabte årets første klatrefinale til landsmand

Amerikaneren Phil Gaimon forsvarede førertrøjen i Tour de San Luis.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I den forgangne sæson markerede Colombia sig som en stormagt på den internationale cykelscene takket være først og fremmest den flok af exceptionelle klatrere med Tour de France-bjergkongen Nairo Quintana (Movistar) i spidsen, som den sydamerikanske nation stillede til skue.

Den første bjergfinale i 2014, som afvikledes på dagens 170,6 km lange 2. etape i Tour de San Luis fra La Punta til Mirador del Potrero med mål i 1.247 meters højde, bød da også på colombiansk succes, men det var ikke et af de etablerede navne i det fornemste selskab, som nåede først over stregen i den tynde luft.

Læs også

I den afsluttende fase af stigningen slap den 25-årige Arredondo fri fra førergruppen sammen med amerikaneren Peter Stetina (BMC), og på de sidste meter trådte colombianeren magtfuldt fra Stetina. Quintana reagerede for sent


Bagude reagerede Nairo Quintana for sent til at kunne fange de to, og han noteredes for et minus på tre sekunder i selskab med yderligere en colombianer Darwin Atapuma (BMC), mens italieneren Domenico Pozzovivo (Ag2r) og spanieren Haimar Zubeldia på de næste pladser var yderligere to sekunder efter.

Gårsdagens amerikanske sejrherre Phil Gaimon (Garmin-Sharp) satte på 15.-pladsen kun otte sekunder til og forsvarede således på overbevisende manér førertrøjen.

Han har nu Marc De Maar (UnitedHealthcare) fra De hollandske Antiller tættest på sig med et minus på 1.17 minut, mens canadieren Christian Meier (Orica-GreenEdge) på tredjepladsen er 3.56 minutter efter. Stetina og Arredondo rykkede op som nr. 4 og 5 begge 4.16 minutter efter Phil Gaimon. Vandt Tour de Langkawi sidste år

Arredondo, der fra 2008 og fire år frem kørte for italienske amatørhold, har de to seneste sæsoner repræsenteret det mindre japanske Team Nippo mandskab. Colombianeren fik sit gennembrud, da han i februar sidste år sejrede sammenlagt i Tour de Langkawi efter at have slået til på kongeetapen i det malaysiske arrangement og forsvaret førertrøjen løbet ud. Siden blev Arredondo bl.a. nr. 2 i Tour of Japan, vandt umiddelbart efter det japanske todages løb Tour de Kumano, og han sluttede 2013 som nr. 1 på den kontinentale asiatiske rangliste.



Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter