Med beskedne placeringer til både Christina Watches-KUMA og Cult Energy-Vital Water i den 51. udgave af det italienske Trofeo Laigueglia må det konstateres, at dette første opgør om at kunne gøre krav på titlen Danmarks bedste cykelhold, endte uafgjort.
Til gengæld brillerede den 34-årige colombianer José Serpa (Lampre), da han susede først over stregen i byen ved den italienske Riviera, efter at han og tyskeren Patrick Sinkewitz (Meridiane Kamen) havde fulgtes ad i front de sidste godt 30 km.




























