Inde Danmark drøner i VM-finale med fantomtid n verdensmesterskaberne i banecykling startede i onsdags i den colombianske by Cali vurderede den internationale cykelunion, UCI, i en pressemeddelelse, at Storbritannien, der sammen med Australien har domineret den globale scene i de seneste mange år, ville have muligheden for at tage yderligere et skridt mod at skrive historie.
Konstateringen byggede på den kendsgerning, at briterne siden 1993, da skellet mellem amatører og professionelle ophævedes, har erobret 50 guldmedaljer og dermed nærmer sig den endnu førende nation Frankrig, der er noteret for 57.




























