Med en storslået opvisning i aggressiv kørsel stillede den spanske superstjerne Alejandro Valverde (Movistar) i dagens 195 km lange Roma Maxima – tidligere Giro del Lazio – på forrygende vis til skue, hvilken kanonform han befinder sig i netop nu.
Den 33-årige spanier forcerede på de afsluttende meter så kraftfuldt, at han lige netop holdt de hidsigt jagtende forfølgere bag sig, og i de pompøse omgivelser på Via dei Fori Imperiali i den italienske hovedsatd med Colosseum som kulisse kunne han give begejstringen frit løb.




























