Når WorldTour-løbet Volta a Catalunya i dag fortsætter med den 166,4 km lange kongeetape fra Alp til skisportsstedet Vallter 2000, bliver det uden en af forhåndsfavoritterne i feltet.
Verdensranglistens nr. 1, den 24-årige colombianer Carlos Betancur (Ag2r) har nemlig på grund af sygdom været tvunget til at trække sig ud af den nordspanske styrkeprøve, og dermed står Tinkoff-Saxos superstjerne Alberto Contador med kraftigt forbedrede muligheder for at styrke sin position i toppen af det globale hierarki.




























