I søndags tronede den 26-årige englænder Ben Swift (Sky) til almindelig overraskelse på podiet i klassikeren Milano-Sanremo efter i spurten kun at være blevet overtrumfet af nordmanden Alexander Kristoff (Katusha) og den etablerede schweiziske stjerne Fabian Cancellara (Trek).
Men i dag tilkom den maksimale hæder den hurtige afslutter fra det britiske storhold, da Settimana Coppi e Bartali begyndte med to etaper.




























