Ifølge belgisk medier svæver en 65-årige kvindelig tilskuer til gårsdagens Flandern Rundt fortsat i livsfare efter en sindsoprivende ulykke i den indledende fase af løbet, da den tidligere belgiske Paris-Roubaix-vinder Johan Vansummeren (Garmin-Sharp) med voldsom kraft ramte kvinden, som i sin hjemby Wielsbeke sammen med sin familie havde begivet sig ud for at overvære klassikeren.
Marie-Claire Moreels har været gennem to operationer for kvæstelser i hovedet og ligger i kunstig koma på hospitalet i Kortrijk, hvor myndighederne har indledt en efterforskning for at fastslå kendsgerningerne omkring den dramatiske episode.




























