To ryttere rakte jublende armene mod himlen i sejrsgestus efter den 226 km lange 2. etape i Polen Rundt fra Torun til Warszawa, men i sagens natur var der kun en af dem, der havde grund til det.
Den 23-årige australske U23-verdensmester fra 2010 Michael Matthews (Orica-GreenEdge) begik imidlertid en brøler af rang og skulle have beholdt hænderne på styret, for da han brød ud i begejstring, havde den et år yngre tjekkiske nyprofessionelle Petr Vakoc (Omega Pharma-Quick Step) fuldt ud berettiget gjort det samme 21 sekunder tidligere.




























