Efter sejren på onsdagens 9,6 km lange enkeltstart i Eneco Tour oplevede den 23-årige hollænder Tom Dumoulin (Giant-Shimano) i dag en ny jubelstund, da han erobrede førertrøjen i det hollandsk-belgiske WorldTour-arrangement.
På den 162,5 km lange 5. etape med start og mål i Gerardsbergen besatte det hollandske stortalent andenpladsen efter belgieren Greg Van Avermaet (BMC), og det rakte til, at han i morgen optræder i førertrøjen to sekunder foran landsmanden Lars Boom (Belkin).




























