Når finalestrabadserne i aften indledes i det 47. københavnske seksdagesløb, kan et af de allerførste indslag bringe hjemmebaneyndlingene i Ballerup Super Arena, par nummer 7 Alex Rasmussen-Michael Mørkøv, op på førstepladsen.
Det er en kendsgerning efter den forgangne nats krævende parløbshandikap, hvor danskerne i en intens dyst topparrene imellem kun blev overtrumfet af de schweiziske eksverdensmestre Bruno Risi-Franco Marvulli.




























