Efter langvarigt tovtrækkeri lykkedes det op til denne sæson for det tyske Milram mandskab, at sikre sig to af den store nations mest lovende talenter, den tidligere U23-verdensmester Gerald Ciolek, og etapeløbshåbet Linus Gerdemann. Team Columbia var ikke meget for at slippe dem, men begge udtrykte interesse for at repræsentere et tysk hold, ligesom Milram var stærkt opsat på at erhverve duoen. I dag leverede 22-årige Ciolek så bevis for, at det var klogt at investere i ham, for han sejrede suverænt i spurten da det sidste af de fem endagsløb i Challenge Mallorca, Trofeo Calvia, i dag afvikledes. Dummede sig i går Et døgn tidligere havde Ciolek dummet sig i finalen, men denne gang var der ingen slinger i valsen. Han afviste sikkert sin tidligere holdkammerat, nordmanden Edvald Boasson Hagen (Columbia) og landsmanden Marcel Sieberg (Columbia), og skaffede dermed Milram sæsonens første gevinst. En af årsagerne til, at Ciolek valgte at skifte, var givetvis også, at han på Team Columbia var kommet til at stå i skyggen af englænderen Mark Cavendish, ligesom André Greipel tog godt for sig af topplaceringerne i massespurterne. Spanieren Antonio Colom (Katusha) hyldedes som samlet vinder af Challenge Mallorca, men den førsteplads tæller ikke med i de officielle statistikker, fordi arrangement ikke er registreret som et etapeløb. Førertrøje skiftede ejermand i Frankrig I Frankrig overtog spanieren José Ivan Gutierrez (Caisse d’Epargne) den samlede føring i Tour Méditerranéen fra landsmanden og holdkammeraten Luis Leon Sanchez efter de 70 km på 3. etape fra Maubec-Coustellet til Istres. Distancen skulle oprindelig have været på 108, men blev afkortet på grund af barske vejrforhold. Etapesejren gik til den 24-årige belgier Kevin Ista (Agritubel), der på stregen var hurtigere end franskmanden Jimmy Engoulvent og Gutierrez, men for sidstnævnte rakte bonussekunderne for tredjepladsen til at støde Sanchez fra tronen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Pile peger på Zelenskyj i stor korruptionsskandale
-
Pårørende råber op om forhold på plejehjem: Det er ikke travlhed. Det er ikke uheld
-
Dialogen er klasser over, hvad man er vant til
-
Klassiker kollapser totalt på Det Kongelige Teater
-
Hun troede selv, at hendes bog kun ville finde et lille publikum. Nu er den endt som et hit
-
Filmstjerner indgår forlig efter anklager om seksuel chikane
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























