Selv om der endnu er to dage tilbage af Tour de Langkawi, der sammen med det kinesiske Tour og Qinghai Lake er de største etapeløb i Asien, synes vinderen allerede fundet. For på dagens 108 km lange 5. etape fra Petaling Jaya til Genting Highlands kom colombianeren José Serpa sejrrigt alene til mål og overtog samtidig førertrøjen fra sin holdkammerat Mattia Gavazzi på det venezuelansk indregistrerede, men italiensk baserede Diquigiovanni-mandskab. Eftersom de foregående dage ikke havde skabt nogen væsentlig udskilning var det ventet, at løbets kongeetape med finale i 1.679 meters højde omsider ville fremkalde spredning, og det kom da også til at holde stik. Kun to flade etaper tilbage Serpa krydsede stregen med et forspring på 23 sek. til Jai Crawford fra det australske landshold, mens colombianerens venezuelanske holdkammerat Jackson Rodriguez besatte tredjepladsen med et minus på 41 sek., tæt fulgt af svenskeren Fredrik Kessiakoff, der var yderligere tre sek. bagude. Disse fire topper nu også det samlede klassement med 27 sek. mellem Serpa og Crawford, mens Rodriguez er 47 sek. efter og Kessiakoff, der efter en flot mountainbikekarriere har fået chancen på ProTour-mandskabet Fuji-Servetto – det tidligere Saunier Duval – 54. Tilbage i løbet er to etaper, som decideret appellerer til sprinterne, og dermed må det formodes, at den øjeblikkelige stilling også er gældende, når der sættes punktum på søndag i Malaysias hovedstad Kuala Lumpur. Langt udbrud hentet på sidste stigning Etapen blev fra start præget af stor aktivitet, og den 36-årige italienske veteran Daniele Nardello (Fuji-Servetto) fandt sammen med den 14 år yngre schweizer Marcel Wyss (Cervélo) i dagens lange udbrud. De nåede op på at have lidt over fire minutters forspring, men da den godt 20 km lange stigning op mod målet meldte sig, lakkede deres eventyr mod enden. De blev hentet, og i stedet dannedes en frontgruppe på 15 mand, som gradvist reduceredes, efterhånden som strabadserne blev skrappere og skrappere. Jackson Rodriguez var den første til at angribe, og han fik hurtigt følgeskab af Serpa, en tredje Diquigiovanni-rytter, venezuelaneren Carlos Ochoa, og Crawford, mens Kesiakoff optog forfølgelsen sammen med schweizeren Jürgen Tschopp (Bouygues Telecom) Med 4 km satte Serpa det afgørende fremstød ind, og selv om Crawford fightede for at få tilslutning, kunne colombianeren føre sit forehavende succesrigt til ende. Tredje sejr på den malaysiske bjergtop Det var tredje gang, Serpa slog til på etapen til Genting Highlands, men sejrene i 2006 og 2007 fik ikke samme afgørende indflydelse på klassementet som den aktuelle. I 2006 sluttede Serpa således som nr. 6 sammenlagt, mens han året efter på andenpladsen var 1.02 min. efter den vindende franskmand Anthony Charteau (Crédit Agricole). Med dagens præstation har Serpa fulgt op på den glimrende sæsonstart, han fik i sidste måneds argentinske Tour de San Luis, hvor han vandt en etape og sluttede som nr. 3 sammenlagt. Kun sejre udenfor Europa Colombianeren kom i 2006 til Diquigiovanni, og allerede i den første sæson betød hans resultater, at han sluttede som nr. 1 på den rangliste, der omfatter arrangementerne i Nord- og Sydamerika. Han har vundet omkring en halv snes løb, og alle sejrene er hentet udenfor Europa. Da han sidste år debuterede i Giro d’Italia, sluttede han som nr. 26 sammenlagt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Dialogen er klasser over, hvad man er vant til
-
Klassiker kollapser totalt på Det Kongelige Teater
-
»Femtekolonnevirksomhed«: Partileder kritiseres for tæt kontakt med kontroversiel Trump-støtte
-
Filmstjerner indgår forlig efter anklager om seksuel chikane
-
»Velkommen Mark – du er blandt venner her«: Europa tager imod nær ven midt i Trumps trusler
-
USA og Iran leger med tændstikker over en krudttønde
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Pårørende råber op om forhold på plejehjem: Det er ikke travlhed. Det er ikke uheld. Det er systematisk omsorgssvigt
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























